Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Dyret i Mennesket (Paul Bourget, f. 1852, Maupassant, Tolstoj, Zola)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyret i Mennesket
221
* V
Det er det Anerkendelsesværdige ved disse store
fremmede Digtere og Skribenter, at de for vore Øjne
slaar Menneskevæsenet helt ud som en Vifte. Der er
Intet, som af Frygt for Læsere eller Bladskrivere skal
borthykles eller bortlyves. Vi ser ud over et vidt
Felt af sjæleligt Liv fra det Lastefulde og Lave,
fra Forbrydelsen, over det dyrisk Menneskelige,
det blot Naturlige, det Altformenneskelige til det
rent Menneskelige og dets Menneskeadel. Og alt, hvad
der meddeles, er meddelt i de store Literaturers
beundringsværdige Frisprog uden Pænhed og uden
Følsomhed.
Alle behøver de for at give en Forestilling om Livets
Rigdom og Elendighed Forestillingen om en Spaltning
af vort Væsen i to Verdner, den ubevidste og den
bevidste, der i den seneste Tids poetiske Sprog er
blevne gjorte enstydige med Dyrets og Menneskets
Verdener i os, Nødvendighedens og Frihedens Omraader,
som man i gamle Dage sagde.
Den moderne Videnskab tror ikke mere paa en
Viljesfrihed som den, man tidligere klamrede
sig til. Enkelte af Digterne ser netop heri en
Fare. Saaledes Bourget, der synes skræmt af det
Indtryk den filosofiske Nødvendighedslære undertiden
har gjort paa en Ungdom, i hvis Øjne den giver et
Fribrev til hensynsløs Egenkærlighed. Han frygter, at
selve Videnskaben, selve Civilisationen skal slippe
Dyret løs i de kommende Slægter og han har i sine
sidste Bøger (Mensonges, Le Disciple) ikke uden en
vis fromladen Slaphed henvist til den katolske Abbed,
til Religionen, til Bønnen, som til den eneste Magt;
der kan holde Dyret nede og give de moderne Sind
Enhed paany.
Dumas, der er ægte Franskmand nok til ikke at nære
nogen Tvivl om Viljens Frihed, ser Dyret udvikle
sig i Overcivilisationens Morads og raaber Vagt i
Gevær imod det. Moralisten Tolstoj og Verdensbarnet
Maupassant ser med samme Lede paa det Grundforhold
imellem de to Køn, der for dem begge staar som
en Krænkelse af Menneskeværdigheden, men der
for Maupassant er nedværdigende som et Stykke
uovervunden og uovervindelig Ur-natur, for Tolstoj
nedværdigende som et Foster af Kulturens overophidsede
Unatur. Zola endelig er den gennemført overbeviste
Nødvendighedstroende, for hvem Menneskeplanten,
Menneskedyret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
