Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant
203
overdaadigt rig paa Saft og Kraft, godt Lune
indtil Overgivenhed og dristig Satire, der skar til
Marven. Han stod som en Blanding af et Naturbarn
fra Normandiet og en Kunstner fra Paris. Saalænge
han fulgte sit Hang til det lystigt Uanstændige i
gammelfransk Manér, saa han i Kvinden næsten kun
Kønnet. Men meget hurtigt skiftede han Tone og
Holdning, viste sig som mangesidig Iagttager, som
fin og undertiden bitter Karakterskildrer, i høj Grad
udviklingsdygtig. Paa samme Tid som han i bittesmaa,
kaade Fortællinger fortalte som i Skjorteærmer for et
Herreselskab, skrev han meget alvorlige store Romaner,
i hvilke han røbede fin Forstaaelse af fine Kvinders
Hjerteliv og Sorger.
Men alt, hvad han skrev, udmærkede sig ved den samme
gennemsigtige Klarhed, den samme faste, simple Form.
I de sidste Aar af sit virksomme Liv udviklede han
endelig helt nye Sider af sit Talent. Hans Lystighed
veg for et sjælfuldt Tungsind, hans Evne til at
gengive alle Sanse-Indtryk i Billeder med skarpe
Omrids fuldstændiggjordes ved en Evne til tankerigt
Grubleri. Han blev en Gransker af Sjælelivets
Dybder. Han fremstillede en Kærlighed, der var næsten
usanselig, halvt Ømhed, halvt Sværmeri.
Han nøjedes ikke mere med at skildre et plat eller
et sundt Følelsesliv. Han eftersporede Vanviddets
snigende Gang i den menneskelige Sjæl. (La horla, Un
/oiz, Un cas de divorce, Qui saft?} Han gav undertiden
det rent Fantastiske fri Flugt. Han kunde nu og da
næsten synes optaget af det Uudgrundelige. Og han,
Dramatikeren som Fortæller, hengav sig tilsidst til
en Optrævling af Sindstilstande, der nærmede ham til
hans tidligere Modpol Bourget (Romanen Notre cæuf).
Naar den aller yngste Slægt af Symbolister undtages,
der naturligvis betragtede ham som en Forfatter af
meget lav Rang, en Fortæller for Handelsrejsende,
var han i Frankrig almindelig beundret og usigeligt
elsket. Han var som Menneske trods sit Væsens mandige
Ro saare elskværdig; vindende uden Smidighed blot ved
den fuldendte Velopdragenhed, der hos ham var Udslag
af en rig, varm Natur.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
