Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Guy de
Maupassant
derst inde handler Bogen om hvad det for Mand og
Kvinde vil sige at blive gammel. Det er dette,
som her er udforsket og studeret med et dybt og
stille Tangsind, som Faa havde tiltroet den kaade og
glimrende Maupassant.
Mon der findes nogen anden Fortælling, der som denne
skildrer den elskende Kvindes Angst for og Kamp mod
den Alderdora, der ubønhørligt nærmer sig og som
skæmmer hende stedse tydeligere Dag for Dag?
For nogle Aar siden skrev Paul Bourget i et Privatbrev
om Maupassant: *Jeg vilde ønske, at han ikke saa
koldt havde sig selv i sin Magt, vilde ønske, han
følte en Uro for noget Andet, eller for at sige det
rent ud, at han havde en Grundanskuelse af Livet,
der plagede ham mere.» Det syntes en Tid lang, som var
Maupassant vel let kommet til en noget snever og for
bestandig fæstnet Livsanskuelse. Nu viser det sig,
at ogsaa han meget vel forstaar at gaa i Dybden;
selv til fine Undersøgelser af Følelser er nu han
naaet, der saa længe satte en Stolthed i at omsætte
al Sjælegranskning i Handling. Man se f. Eks. i
Begyndelsen af Stærk som Døden den omhyggelige og
vidtløftige Udredning af Malerens indre Tilstand, da
han spørger sig selv, om han nu virkelig er forelsket
i Grevinde Guilleroy.
Der er i denne Roman vel endnu som en Levning af den
naturalistiske Troesbekendelse i det Træk, at dens
mandlige Hovedperson er saa lidt Kunstner («slet ikke
Kunstner» rettede Maupassant en Besøgende, der gjorde
denne Bemærkning). I ethvert Tilfælde forstaar man,
synes det mig, ikke tilfulde den uhyre Lidenskab,
der griber denne ugeniale halvhundredaarige Mand for
en ganske ung Pige. Var han mere udpræget kunstnerisk
anlagt, udrustet med større Evner, mere Fantasi og
Ild, vilde Lidenskaben have fundet et ganske andet
Fængstof. Maupassant indvendte herimod, at han har
set en saadan Lidenskab opstaa i den Alder hos Mænd,
der ikke var mere Kunstnere end hans Bertin. Og han
nævnte Navnet paa den bekendte dramatiske Forfatter
Pailleron som Eksempel.
V
Det er tidligt, at Tanken paa Alderdom og
Opløsning har blandet sin Malurt i den rige Kalk,
Livet har kredentset Mau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
