Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Guy de
Maupassant
forsyne sig med Nogetsomhelst - saa lider hun den
Tort, at Alle gør sig til Gode uden at værdige hendes
Sult og Forkom-menhed et eneste Blik. Harmens og
Raseriets klare Taarer ruller forgæves ned ad hendes
Kinder. -
Beundringsværdig i denne dristige Novellette er
Kompositionen. Afgørende betegner den hvad Maupassant
vil have belyst; genialt blotter den enhver latterlig
Lavhed, der har ligget skjult i alle disse Hjerter,
gudelige og ugudelige, politiske og upolitiske,
bonapartistiske og kongevenlige og republikanske i
hele det gode og mellemgode Selskab. Som Rottefangeren
i Hameln ved sit Spil lokkede Rotterne frem af deres
Smuthuller, saaledes forstaar Maupassant at lokke de
altformenneskelige Egenskaber frem af de Røverkuler
i Hjerterne, hvor de ligger i Skjul. Han opfinder
et Sammentræf, en Situation, en ganske uventet og
ualmindelig, men yderst naturligt hidført Forbindelse
af Omstændigheder, der er egnet til at nedbryde til
Grunden enhver smigrende Indbildning, vi kunde nære
om Mennesker i et civiliseret Samfund.
Hvilken Ironi! Og aldrig Ironi i Ordene. Aldrig Vid
i selve Foredraget, men Kendsgerningernes stumme og
frygtelige Ironi, der vækker Latter.
Og ingen Overdrivelse! Saa bitter en Menneskeforagt
der ligger bagved, er Alt naturligt, og ved
Fortællertonens muntre Frejdighed glider Alting let.
Man læse til Sammenligning Novellen En. famille som
foregaar i en Embedsmandsfamilie, der bestaar af Mand,
Kone og flere Børn. Mandens Moder, Fru Caravan,
der snart er 90 Aar gammel, og som er stærk af
Helbred, skønt hun af og til lider af Besvimelser,
boer i Huset, afskyet af Konen, men beholdt paa
Grund af den forventede Arv. Konen haaber, at hun
og hendes skal være betænkte i den Gamles Testament
med en større Lod end Mandens gifte Søster og dennes
Ægteherre. Hr. Caravan holder hjerteligt af sin gamle
Moder; at hans Kone evindeligt skælder paa hende og
skændes med hende for alt Muligt, mest for den Gamles
Gerrighed, er ham en stadig Kval.
En Dag umiddelbart efter et frygteligt Skænderi finder
et af Børnene den gamle Dame udstrakt livløs paa
Gulvet - en Begivenhed, der umiddelbart fremkalder
Mandens oprigtige Fortvivlelse og Konens Omslag fra
Raseri til godt fremstilt Sorg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
