Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Guy de Maupassant (1850–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guy de Maupassant
185
Klinge i Solen. En Klassiker, som altid var sund,
skønt han næsten aldrig fremstilte Sundhed, altid var
ædru, selv naar han en sjælden Gang talende i eget
Navn blev varm. Han var ingen Beskriver af Mennesker
eller Møbler, ingen Sønderdeler af Sjælerørelser;
han skildrede med faa Strøg, med et Billede, et
malende eller karikerende Træk, og han opløste al
Sjælegranskning i Handling.
I en Tidsalder, hvor nogle af de ypperste Forfattere
virkede ved haardnakket Forfølgen af en Tanke
eller en Stemning i Sætninger paa halve og hele
Sider før Verbet kom, eller ved Opregnen af hundred
Blomsterarter i et Drivhus eller hundred Arter Varer
i et Magasin, var han kort; kort og fyndig, kort
og djærv; hensynsløst sanselig og ironisk indtil
Cynisme,, lystig eller bidende, men altid kort.
Han viste sig endelig fra den første Dag af som
en Mester i Komposition, forstod som Faa den Kunst
at give sit Arbejde Enhed. Hjertets Renhed, siger
Kierkegaard, er at ville Et. Mesterens Kunst er det
Samme. Ingen har bedre end Maupassant forstaaet at
lade Alt i en kortere eller længere Fortælling gaa op
i en eneste afgørende Virkning paa Læserens Sind. Men
denne Kompositionens Kunst er grundfransk. Og
grundfransk er Valget af disse Æmner, der hyppigt paa
én Gang sanselige og komiske tiltaler den franske
Menneskestammes Hang til Dvælen ved Kærlighedens
legemlige Side og dens Uvilje mod at behandle
.1$
Kønnenes Tiltrækning til hinanden følsomt som
Tyskerne, lidenskabeligt som Italienerne eller
højtideligt som de Spanske. Der er undertiden noget
af de gamle franske Novellisters frie Skeira eri
i Maupassants Noveller. Kun at dette Skelmeri er
indfattet i en langt fastere, fuldkorn n ere Stil.
Maupassant har som Stilist den Evne at særmærke
uden Brug af ualmindelige Ord eller af Tillægsord i
større Antal; han deler ikke visse moderne Forfatteres
Dyrkelse af det sjældne Tillægsord (l’épithéte rare),
han maler som de stærke Stilister ved Sætningens
afgørende Partier, Hoved- og Udsagnsord. Han finder
med eller uden en Sammenligning de betegnende Træk,
der for Læseren levendegør en Skikkelse eller en
Situation.
Han maler Demokraten Cornudet med disse Ord: «Tyve
Aar igennem havde han dyppet sit røde Skæg i alle de
folkelige Kafeers 01 krus.» Han særtegner Notaren i
Bel-Arni med denne spøgende Karikatur: ^Notaren var
en lille, ganske rund Mand,
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
