Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emile Zola
161
Væmmelse ved Tilværelsen. I dem ser Forfatteren
saa godt som Intet, der ikke er sort og skident:
La curée, Le ventre de Paris, Eugene Rougon,
Pot-Bouille. Andre antyder Nemesis i Skikkelse af
en Art Naturretfærdighed: La conquete de Plassans,
Nana, Germinal. En enkelt har et vist Gladsyn af
lidet troværdig og lidet aandfuld Art: Au bonheur
des dames; en anden enkelt har Livsleden som Æmne
og Spørgsmaal: La joie de vivre. Livsanskuelsen er
i de senere Bøger videre og niere omfattende end det
oprindelige Hensyn til Kejserdømmets Historie tillod,
men helt filosofisk klar er den ikke: Zola følger
og lyder sin Stemning og sit kunstneriske Behov,
som er det at variere. Dog er Livssynet gennemgaaende
yderst mørkt. Der er i Bøgerne et forudfattet Hang til
at se Ulykken i Alt og det Forkastelige overalt. Den
moralske Maalestok haandteres med saa meget des større
Sikkerhed, som Zola ikke har nogen højere Moral hehov
end den gængse og sjældent eller aldrig aabner Udsigt
til noget andet Samfund end det, som bestaar.
Leden ved Menneskelivet virker nu i hans kunstneriske
Stræben i nøje Overensstemmelse med Hanget til at
skildre det Almengyldige, Grundmenneskelige. Den
forenkler og indskrænker. Tag Une page d’amour og se
hvad han har gjort af Elskoven! En Gru, en Galskab,
halvt en Rædsel, halvt en Dumhed. Læs L’æuvre og se
hvad Kunsten bliver for Den, der tager det alvorligt
med den! En evig Kval, en simpel Galskab.
Det er denne Zolas af forskellige Kilder nærede
Tilbøjelighed til at forenkle Sjælelivet, som fører
ham til det Repræsentative. I den enkelte Arbejder
skildrer han Standen, i den enkelte Kurtisane
Kurtisanen.
Hans Hovedevne er den at opfatte og gengive
typiske Træk og store Helheder. Han frembringer med
Forkærlighed Virkningen af noget Kæmpestort. Han
opnaar denne Virkning, ikke impressionistisk ved et
Par afgørende Træk, men ved idelig Gentagelse og ved
Opregning af en uh}rre Mængde ydre Enkeltheder. Han
opremser f. Eks. utallige Navne paa Planter, paa
forskellige Arter Oste, paa Stoffer og Varer i et
Magasin.
Men for at holde alle Enkelthederne sammen og
tilvejebringe den Enhedsvirkning, han attraar, er det,
at han da tyr til Sindbilledet, det enkelte store
Grundsymbol, f. Eks. Hallerne som Paris’s Bug. Og
saa stempler han alle Enkelthederne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
