Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emile Zola
153
og derved erobre. I Christines Tanke symboliserer
den derimod de fortærende Kunstner-Syner, hvortil
hendes Liv som Kvinde er givet hen for at tjene denne
Uvirkelighed til Næring og Føde. Zola har i Glaudes
Hang til Sindbilledkunsten sandsynligvis villet
hentyde til Bristen i hans egen Evne til at gengive
Omverdenen med den Naturalisme, han stadigt præker
som Teoretiker og hyppigt overskrider i sin Praksis.
Ingen af alle Zolas Romaner er dog gennemtrængt af
dette hans Hang til at gøre Hovedpersonerne til store
Sindbilleder som La faate de Fabbé Mouret.
Det synes, som om et Landsted nær hans Fødeby Aix har
givet ham den første Tilskyndelse til Romanen. Hans
Fantasi, der altid følte sig draget til Udmaling
af den brede Livsfylde, er bleven sat i Bevægelse
ved denne Genstand: en Have, hvor i hundrede Aar
Alt havde skudt i Vejret, som det vilde. Haven har,
da han med Ungdommens Modtagelighed fordybede sig i
Synet, forvandlet sig for ham og givet ham Indtrykket
af en uberørt Urskov af umaadelig Udstrækning under
en Regn af Solstraaler. En Dag har han skimtet et
uhyre stort Træ, fuldt af en Fuglesværm, har i et
Blink øjnet et tykt Grønsvær og indaandet et Mylr af
Plantegrøde, saa det var ham som om hele Synskresen
stod i blomsterkrydret Duft.
Og Forestillingen om Paradisets Have har rejst sig
i hans Sind. Denne Have med dens lune Yppighed har
syntes ham en herlig Omgivelse for ung Elskov i dens
Frembryden og Vækst. Da han i 1874 i en meget varm
Sommer mindedes dette Indtryk fra hans attende Aar,
følte han saa, midt under sin Forfølgen af Familien
Rougon-Macquarts Slægtegenskaber og Slægtskæbner Drift
til at unde sig selv en Skildring af Naturlivets
og den vaagnende Elskovs Herlighed, der havde
saare lidt at gøre med det andet Kejserdømmes
Fordærvelse og Forfald. Han giver os her sin Variant
af Paradislegenden, som tidligere sin Parallel til
en hellensk Hyrderoman.
For mangen gammel Maler og Poet har Paradisets Have
fremfor Alt været Fredens Hjem, hvor Løven græssede
ved Lammets Side; for Zola med hans SindsbeskafFenhed
var Haven den frie Frugtbarheds Hjemstavn, den
uendelige Naturfyldes Eden. Hans Ideal var, som
Romanforfatteren Sandoz’s i Uoeuvre, at skildre
det store Hele i dets fulde Strøm af Liv (en pleine
coalée de la vie universelle). Denne Sandoz, i hvem
Zola har tegnet sig
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
