- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
140

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Emile Zola (født 1840)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EMILE ZOLA

(1887)

Som Prosaforfatter gaar Emile Zola ud fra Taine. 26
Aar gammel siger han om Forfatteren til Den. engelske
Literaturs Historie, at «den nye Videnskab,
der bestaar af Fysiologi og Psykologi, Historie
og Filosofi har fundet sin højeste Udvikling
i ham.» Taine er efter hans Opfattelse dengang
«den højeste Aabenbaring af vor Videbegærlighed,
vor Undersøgelsesdrift og vor Tilbøjelighed til at
tilbageføre Alt til en pur Mekanisme, der henhører
under de matematiske Videnskaber.> Taine var med
andre Ord øjensynligt den første samtidige Tænker,
hvem Zola læste og forstod.

Der er en vis Overensstemmelse mellem den ældre og
den yngre Forfatters Naturtilbøjelighed og tidligste
Sympatier. Zola havde som Taine Forkærlighed for det
Rige og Brede, det Kraftige og Drøje. Taine var en
Rubens og Zola var en Jordaens. Det Massive hos Taine,
al denne Svælgen i Farver og Former, i Naturskuespil,
i Orgier og i Voldshandlinger - det var Noget for
Zola.

De yndede dernæst begge en vis forstandig
Tørhed og Simpelhed i Grundridset til en Bog og
en overstrømmende, undertiden trættende Fylde i
Enkelthederne, som indfattedes af de skarpe Rammer. De
var Systematikere og Beskrivere begge to.

Det, at hos Taine Omgivelserne betød saa meget og
det enkelte Menneske saa lidt, bragte Zola fra først
af til at studse og fremkaldte hans ungdommelige og
lidenskabelige Indsigelse: «Saa længe Taine indrømmer
Digter og Maler en Smule Menneskelighed, en Smule
fri Vilje og personligt Sving, kan han ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free