Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Edmond og Jules de
Goncourt
har endog ofret en prægtig Vase af Meissener-Porcellæn
for at sikre sig en smuk hvid Plet i sit friske,
omhyggeligt vedlige-holdte Grønsvær. Der bor han
Aaret igennem med sine Blomster, og hver Maaned
bringer Haven ny Skønhed.
Dog Samleren og Gartneren er ikke bleven fremmed
for Verden. Han følger med levende Interesse
Udviklingen af sit Lands Literatur. Og hører han,
hvorledes hans Navn nu er kendt overalt, erfarer
han, hvorledes man ikke blot i Frankrig giver ham en
sildig Oprejsning, men hvorledes Mænd af den yngre
Slægt ogsaa udenfor Frankrig, selv i fjerne Lande,
i ham ser en banebrydende Aand, en virkelig Mester,
saa blandes Glæden over hans Ry med Sorgen over, at
den yngre Broder, der delte Arbejdet, ikke opnaaede
at dele Lønnen med ham.
EFTERSKRIFT
(Juli 1896)
Er det muligt, at han er død, død uden foregaaende
Sygdom, han der endnu for faa Dage siden var et
Billede paa Sundhed og rank, ubøjet Kraft? Og død
hos Daudet, for hvem, lidende som han er, Vennens Død
vil være et Slag, hvis Virkning man maa frygte. Han
var stateligere end nogensinde; han havde ingen af
Alderdommens legemlige Skrøbeligheder; han var maaske
lidt stillere end i tidligere Tid, men kun naar der
var mange tilstede.
Det var en tidlig Morgen hos Alphonse Daudet, at i
forrige Maaned hans Navn blev nævnt. Samtalen blev
afbrudt af Daudets Sekretær, som spurgte, om der
var noget at skrive, da Tjeneren samtidig bragte et
Brev fra Fru Adam. I høflige Vendinger sagde Fruen
Afbud til en Middagsindbydelse for den følgende Dag,
eftersom det var hende imod og umuligt at veje sine
Ord, og hun, naar Goncourt var der, risikerede en
Dag at finde Alt, hvad hun havde sagt, trykt i et
Bind af Dagbogen. Daudet bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
