Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Edmond de Goncourt (1822–1896) og Jules de Goncourt (1830–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmond og Jules de Goncourt
107
og vrimler i disse Bøger af ti tusinde pirrende og
hyppigt lærerige Enkeltheder; men disse Enkeltheder
staar hinanden for nær, vigtige og uvigtige altfor tit
i samme Plan; det skorter paa Over-og Underordning,
Ro, Storhed og vid Synskres; det skorter fremfor Alt
paa Filosofi; de enkelte Kendsgerninger staar ikke
sjældent raa, ubearbejdede, idéløse.
Brødrene har imidlertid studeret Historien som
Digtere, og skrevet den ned i en fintmærkende, opvakt,
anskuelig Stil, der som Atlask spiller i forskellige
Farver. Og da om den moderne Poet Paul Heyses Ord
gælder:
Ein Traumer bleibt er stets und hångt am Weibe,
saa har de været mere tilbøjelige end Andre til at
forestille sig Kulturhistorien som den kvindelige
Indflydelses Historie, har følt sig tiltrukne af
det 18de Aarhundredes Livsforhold, fordi Kvindernes
Indflydelse i Frankrig den Gang var størst, og har i
Rækkefølgen af disse Forhold især set de herskende
Kvinders Levnedsløb. De har fortalt Aarhundredets
Historie, idet de i en lang Række Bind har skrevet
Hertuginden af Chateauroux’s og hendes Søstres
Levned - hine fem Søstres, der efter hinanden
blev Ludvig den 15des Elskerinder - fremdeles
Marquisen af Pompadours, Hertuginden af Barrys
og Marie Antoinettes Livshistorie. Det har været
deres Hensigt, at hver af disse højst forskellige
Kvindeskikkelser, der tilhører Adelen, Borgerstanden,
det lavere Folk og Fyrstestanden, skulde fremtræde
med sin hele kvindelige Ejendommelighed, sit Sindelag,
sine Bevægelser, sin Stemmes Klang og sine Ords Farve;
at man tydeligt skulde føle, hvilken aandelig Luftning
hun har udbredt om sig, hvilken Indflydelse og hvilken
Art af Trylleri hun har maattet udøve. Dette Formaal
er kun ufuldstændigt opnaaet, fordi det filosofiske
Blik fattes og fordi Samlerlidenskaben, der medfører
en Interesse for Aktstykket blot som saadant, for
det hele Aktstykke og ikke for dets levende Del
alene, undertiden tilslører det digteriske Blik. Den
ubetinget mest fængslende Bog blandt disse Biografier
er den om Hertuginden af Chateauroux og hendes Søstre,
dels maaske fordi den ved grundig Omarbejdelse har
vundet i Anskuelighed, dels fordi Stoffet i og for
sig, den Kamp, som den ene Søster fører med den
anden om Pladsen ved Kongens Side, spænder: Fru de
Vintimilles Død, efter at hun har
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
