- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syvende Bind /
86

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86 Gustave
Flaubert

for at skrive de 30 Sider om Agerdyrkning, der findes
i Bouvard og Pécuchet De Udtog, han havde opskrevet
til denne Roman, vilde, trykte, ikke have udgjort
mindre end fem tykke Oktavbind.

Det er øjensynligt, at han under disse Forstudier
undertiden ligefrem maa have glemt sin Roman og
simpelt hen maa være gaaet ud paa at forøge sin
Indsigt. Hans Lyst til at udvide sin Erfaring og
samle Kundskaber var næsten lige saa levende som
hans Drift til at udforme sit sjælelige Indhold -
eller rettere den blev det efterhaanden.

Naar man i Tankerne gennemgaar hans Livsværk fra dets
første Begyndelse til dets Afslutning, finder man deri
en stadig niere tydelig Overflytning af Tyngdepunktet
fra det digteriske til det videnskabelige Element
eller, mere betegnende udtrykt, fra det Menneskelige
og Sjælelige til historiske, videnskabelige,
tekniske Udvortesheder, der optager en ufortjent
Plads. Flaubert havde altid havt Hang til at være en
kedelig Forfatter og han blev det stedse mere.

Han var gaaet ud fra en efter min Opfattelse rigtig
Følelse af, at Digteren i vore Dage ikke kunde være en
blot Fortæller eller Morer. Han følte, at det poetiske
Skib let kunde kuldsejle uden alvorlig Ballast af
Kundskab. Fra først af viste det sig ogsaa, at Skibet
med en saadan Ballast sejlede bedre og sikrere, med
stoltere Holdning. Men efterhaanden som hans Udvikling
skred fremad, greb Lidenskaben ham for at overvinde
Vanskeligheder; han vilde slæbe det Tungeste,
bære de største Sten, og han læssede efterhaanden
saa mange .og saa store Sten i Lasten, at Skibet
blev for tungt, gik for dybt og løb paa Grund. Hans
sidste Roman er en møjsomt sammenradet Række Udtog
af en Snes forskellige Videnskaber og tekniske
Fremgangsmaader - kun lærerig som det følgerigtige
og endelige Udtryk for en fængslende Personlighed og
en urigtig kunstnerisk Grundanskuelse.

Den almindelige Retning mod Studiet af det Udvortes
er intet Ejendommeligt for Flaubert; den betegner
den hele Gruppe af Aander, som han tilhører. Den
udsprang af Lede over den forstandsdyrkende Tidsalders
Skildring af Mennesket som blot Fornuftvæsen og af
vor aarsagstroende Tidsalders Hang til at forklare
Sjælelivet ud fra Himmelegnen, Folkesjælen og Legemets
Natur. Man finder denne Stræben hos alle Flauberts
Venner, hos hans Lærer og Forgænger Gautier, hos
Renan, hos Taine og hos Brødrene Goncourt. Hvor
forskellige disse Aander end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/7/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free