Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Gustave Flaubert (1821–1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Gustave
Flaubert
Begge vilde de lade Forverdenen træde frem i
dens historiske eller forhistoriske Renhed uden
forstyrrende Nutids-Tilsætninger, og veg ikke
tilbage for nogen Vanskelighed. Som var det i og for
sig ikke vanskeligt nok at male den forhistoriske
Verden med dens besynderlige Plantevækst og formløst
storartede Dyreskikkelser har Bouilhet ovenikøbet
givet Afkald paa ethvert Udtryk, der maatte minde
om hans Tidsalders Forestillinger. Han beskriver
Pterodaktylerne, Ichthyosaurerne og Plesiosau-rerne,
Mammuthdyrene og Mastodonterne uden at nævne dem;
man kender dem kun paa deres Form, deres Holdning,
Adfærd og Gangart. Paa ganske lignende Maade har
Flaubert i Salambo afholdt sig fra enhver nok saa
fjern Hentydning til den moderne Verden; Digteren
synes ikke at kende den eller at have glemt dens
Tilværelse. Den kunstneriske Saglighed falder her
sammen med den videnskabelige.
Og dette er for begge Digtere Hovedsagen. De adlød
bevidst eller ubevidst en ny Grundforestilling om
Poesiens Forhold til Videnskaben. De har villet
bidrage deres til at skabe en Poesi, der helt og
holdent var opført paa videnskabeligt Grundlag.
Bouilhets højeste Ærgerrighed var at skrive et Digt,
der sammenfattede den moderne Videnskabs Resultater
og som for vor Tid kunde være hvad Lucretius’
beundringsværdige Digt Om Tingenes Natur var for
Oldtidens Vedkommende. Flaubert havde øjensynligt
et ganske lignende Ønske. Men dette Ønske blev
hos ham bestemtere udpræget af hans Had til den
menneskelige Dumhed. Han virkeliggjorde det negativt
og i to forskellige Former, først i sit Værk Den
hellige Antonius’ Fristelse, i hvilket han holdt
Mønstring over alle Menneskehedens religiøse og
moralske Systemer som Eneboerens og Menneskehedens
Vanvidsdrømme, dernæst i sin sidste Fortælling
Bouvard og Pécuchet, i hvilken han skildrer to
stakkels Dumrianer (vilde Karikaturer af ham selv og
Bouilhet), hvis talløse Forsøg i alle mulige Retninger
giver Flaubert Paaskud til at levere en kortfattet
Udsigt over alle de Omraader af menneskelig Viden, de
forgriber sig paa. I Den hellige Antonius’ Fristelse
leverede han Menneskeaandens Tragedie; Menneskeaanden
aabenbarer sig her i storstilet, rasende og klagende
Galskab; en Kong Lear paa Jordklodens Hede. I
Bouvard og Pécuchet fremstilte han Karikaturen, den
naive Uvidenhed, det dilettantiske Fuskeri paa alle
videnskabelige og tekniske Omraader, personliggjort
i to gamle latterlige Kumpaner. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
