Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hippolyte Taine
63
tragtet med Mistro af det ny Demokrati. Han saa
i Jakobin-ismen paa Forhaand et Foster af den
skinromerske Aandsretning, hvis Indskrænkethed
han hele sit Liv igennem som Literaturhistoriker
havde afsløret og bekæmpet. Hans politiske Ideal
var den engelske Forbindelse af Konservatisme og
Fremskridt. Han blev da overfor Revolutionen og den
tankeløse og partiske Forgudelse, der længe var bleven
drevet med dens Mænd, et Organ for den Reaktion,
der laa i Luften.
Han gik til Værks med den yderste
Samvittighedsfuldhed. Kildernes Tilstand nødede ham
til at gøre sig til Arkivforsker paa samme Tid, som
han blev Historieskriver. Da Sybel i sin Tid studerede
Revolutionens Historie i Paris og greb efter nogle
Haandskriftpakker i Arkivet, udbrød Arkivaren til den
lærde Tyskers Forbauselse: «Respektér dette ærværdige
Støv, min Herre, det har ligget der siden 93.» De
franske Forskere havde ladet det hvile i Fred. Taine
følte denne Tilstand som en Skændsel og kastede sig
ind i et Arbejde, der var altfor overvældende for
en Helbred som hans. Derfor er der nu og da for lidt
Tekst og for mange Citater i hans Historie. Han har
af og til grebet for dybt i Papir-Kurvene.
Hajis^JBog om ^^.^/^_^f^T_Wey et Mesteryserk. Den om
Revolutionen blev mindre overlegen. Det beror paa,
at medens Digteren og Maleren i Taine kunde udkaste
fortræffelige Billeder af de store Revolutionsmænd,
saa følte Ordensmennesket i ham sig uvilkaarlig oprørt
og betaget ved Opløsningen af alle Baand.
Det gav et Sæt i ham for hver Rude, som gik i
Løbet. Han harmedes over at se al denne Uvidenhed
skryde og styre.
Og saa skrev han da et udmærket og grundigt Værk,
men i hvilket han undertiden har Mine af at holde
Formaningstaler til et Jordskælv.
I det sidst udkomne Bind, det første om
Napoleonstiden, hævede han sig saa paany til
sit Væsens ypperste Højde i den Mesterskildring
af Bonaparte, hvormed det aabnes. Den er vistnok
ingenlunde helt retfærdig. Taine er for tilbøjelig
til at tro alle Vidner mod Napoleon, selv Metternichs
modbydelige Livserindringer tror han. Men Forstaaelsen
er her dybtgaaende og Stilen stor. Historikeren har
fundet et Æmne, der var ham værdigt.
Bogen indbragte ham iøvrigt liden Glæde. Hans gamle
Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
