Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hippolyte Taine
61
bestride, da det bringer sine Bevissteder med sig,
saa Læseren selv kan gøre Prøve) dér maa man ikke
tro, at man staar over-. for en rent videnskabelig
Undersøgelses Facit. Kritikeren er, selv om han efter
et ihærdigt Studium længe har følt sig som Herre
over sit Stof, ikke gaaet til sit egenlige Arbejde,
Nedskrivningen, før han var naaet saa vidt, at han
følte det Menneske, han vilde fremstille, leve inden
i sig, og han har undertiden i Maaneder maattet vente
derpaa.
DojtfJLaeren om den herskende Evne er kun Taines
første kritiske Standpunkt. Sijdejihen har han mere og
mere forklaret Kunstværket ud fra Kulturtilstanden
i det hele og Kunstnerens eget Væsen ud fra
Omgivelsernes. Geniet er for ham et Resumé o: et
Væsen, der sammenfatter det i Tidsalderen Spredte, og
hvad det frembringer er ligeledes en Sammenfatning.
Dette betyder forsaavidt ikke nogen Opgivelse af det
ældre Standpunkt, som det lader sig udtrykke saadan,
at
repræsenterer sin Tidsalders herskende Egenskab
og sit Folks
.»«..>.»»’. i *>. ’ . .. . ’...
..... -,.,.... . . , . .,., ...... ... ,,.,.,
,- .,..,.«,. j.. «.
,,.. . ... .... i
. ,..,.. . v % ; .
........ w .,.,*.*...
. .... .>.-.- ... a . . . .H ..
,];rtv - ,,. ,,,,., ..r ..’!.’.-, -:-
.. t. ’.. ... ...... ,.<)... ^"^ ..... . " ..-.,. .’<
._ ..... .,, ,,.,<..,. . ,_, ...... ,
........ -,... ..i .
herskende Evne. Der kan ikke raade nogen Tvivl om
denne Opfattelses relative Sandhed, og at Taine har
naaet store Resultater ved Hjælp af den, er endnu
mindre tvivlsomt.
At ville forklare Kunsten ud fra den hele Kultur er
imidlertid lige saa dristigt som hvis Nogen vilde
forklare ét organisk Led ud fra de andre, uden Hensyn
til det førstes særegne Funktion. Det er som om En
paastod at kunne forklare Hjernen ud fra Hjertet,
Lungerne og Leveren.
Hertil kommer, at en og samme Kulturtilstand
indenfor samme Folk efter denne Lære bliver Ophav
til Kunstnere og Forfattere af ganske modsat Præg:
Petra rca og Boccaccio, Michelangelo og Ariosto,
Pascal og Lafontaine, Voltaire og Rousseau, Lessing
og Klopstock, Tennyson og Swinburne.
_ tilbøielig til at fornegte det store
Menneskes oprindelige Kraft
w»w^s>Jl^wi1»,T.–^.<V«,T^^^
..... *H.p.n,*.,-.W"«ia^.’.iMw. ,
i^^^^^+r-^a’-fti-JW-’-^^’’-^’-^**1T"«*^1-"1’1’’1’^
*-."."*.».> *"."*;.. «<*.^."~i– - *- ..... ^-^a^J-^
""...".-* .. .""’..". ’ ..... .-.« . . . *
qg tillægge Omjjveljsen^
Saaledes forklarer han
f. Eks. Bacon hel og holden ud fra
Omgivelserne. Omendskønt han nemlig som Politiker
er alt andet end Demokrat, maa hans Opfattelse af
Literatur og Kunst kaldes afgjort demokratisk. Det
tager sig hos ham ud, som var det Masserne
eller Folket, fra hvem i sidste Instans Tanker
og Anskuelsesformer stammer. Men som ovenfor sagt
(Saml. Skr. I 166) en Idé, en Kunstform, en omdannende
Tanke spirer aldrig i Hoben. Idé og Billed spirer
hos den Enkelte, der staar over Mængden og drager deik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
