Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hippolyte Taine
57
selve Kunstens Væsen. Ubemidlet som han var, tog han
med Glæde imod denne lille Post. Den var kun svagt
lønnet med en 5000 francs, men man fordrede meget
lidt af Professorerne, og Taine kunde nøjes med at
holde nogle faa Forelæsninger i Vin-termaanederne. I
1868 fik han ved sit Giftermaal Formue, og da senere
hans Helbred blev mindre godt, opgav han rent sin
FarelæsMn^sw og levede kun for sit
Forfatterskab. 1870
udgav han sit store filosofiske Hovedværk De
l’intelligence i to Bmd.
Endnu da Taine var over de 40, gjaldt han i Frankrig
for en gudsforgaaen Oprører og her i Danmark for
en overfladisk Person. Da man dengang foreslog
Universitetsbiblioteket at anskaffe Den engelske
Literaturs Historie, svarede Overbibliotekaren
Thorsen, at dertil var det et altfor overfladisk Værk,
og selv en relativt saa frisindet Universitetslærer
som Brøchner betragtede Sysselsættelsen med Taine’s
Skrifter som en beklagelig Ting, der kun lod sig
forklare ved megen Ungdom.
Snart trængte dog hans Navn igennem i Norden, og
i Frankrig var han en Tidlang elsket og anset mere
end nogen anden af Ungdommens aandelige Opdragere,
vurderet efter sit Værd.
Hvad der hos Taine henrev, det var inderst inde
vistnok hans Skønhedssans. Den var saa selvstændig og
stærk, at det forekom En, som havde man aldrig mødt en
lignende. Og det var dernæst Foreningen af Tankernes
Dristighed og Indbildningskraftens Rigdom og Pragt. De
Læsere, der fik ham kærest, var ikke bestukne af hans
filosofiske Læresætninger - de interesserede mest
som Udslag af hans Karakter - var heller ikke vundne
af hans sindrige, men nødvendigvis utilfredsstillende
Forsøg paa at tømre en Æstetik - Æstetiken var Doktrin
og det var ikke den Doktrinære i Taine, som vakte
Begejstring. Nej det var den overlegne Digter og
Maler i ham, som betog. Denne Prosa var som Brokade.
Det blev efterhaanden Tone i Frankrig at prise
Renans Stil over al anden Prosa i Landet. Med Rette
forsaavidt den var simplest, randt af sig selv som
et Vers af Lamartine. Men med Urette, forsaavidt man
vilde sætte Renan som Sprogkunstncr over Taine. Det
gælder nu for et Kætteri at skatte Taine højest,
men de er sikkert ikke faa, for hvem Renan’s Stil
end ikke kan komme i Betragtning i Sammenligning med
denne. Ganske vist, man føler her bag hver Sætning
den Vilje, der har formet den netop saadan; man føler
en Kunst, der er Kunstneren bevidst.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIL
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
