Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Hippolyte Taine (1828–1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Hippolyte
Taine
Nu ved hans Død vil uden Tvivl, som det plejer at gaa,
alle Stemmer enes i Paaskønnelse af hans Værd.
Den, som under det andet Kejserdømmes sidste Aar i
en af Vintermaanederne en Torsdag lidt før KL 2 i
Paris gik over den maleriske, med Kunstværker fra de
forskelligste Tider opfyldte Gaard, der fra Rue de
Bonaparte fører ind til Kunstskolen (école des beaux
arts), saa en Masse unge og ældre Mænd opstillede
i Venterækker ved Indgangen. Sluttede han sig til
dem, blev han af Strømmen ført ind i den store
Forelæs-ningssal, hvis Halvbue Paul Delaroche har
smykket med sit Freskomaleri og derved gjort til en af
de smukkeste Høresale i Europa. Havde man paa dette
klassiske Sted et Kvarterstid ladet Blikket løbe hen
over Maleriet og gjort sine Bemærkninger om de smukke
Farver, hvormed de store Kolorister er gengivne og om
den Mangel paa levende Bevægelse, hvorunder Billedet
lider; havde man ladet sit Øje flakke fra den ene
af Skolens unge Elever til-den anden og dvælet snart
ved et nordfransk Ansigt, snart ved et provencalsk,
snart ved et italiensk eller spansk blandt disse
unge Mænd, der sad Hoved ved Hoved i Midten af Salen;
havde man endelig faaet sin Høresans aldeles bedøvet
ved den uafladelige Raaben og Skrigen, hvormed de
som ægte Skoledrenge hilste enhver utykkelig Borger,
der ved sin beskedne eller pudsige Indtræden viste,
at han ikke hørte Kunstnerlavet til - saa afløstes paa
én Gang Larmen af en fuldkommen Stilhed. Ligeoverfor
Indgangsdøren var en fyrretyveaarig Mand traadt ind;
han gik hastigt over Gulvet og satte sig midt i
Amfiteatret foran et Bord. Han var af Middelhøjde,
havde et ædelt Hoved, kort Hals, brede Skuldre,
en stærk, tidligt noget buet Ryg. Hans Haar var
tyndt, glat og mørkt; han bar sit lyse Fuldskæg
tæt klippet; hans Mund var udmærket smuk med klare,
hvide Tænder. Hans Blik syntes næsten saa udslukt
som Kejserens. Han havde et noget anstrengt, men
vindende Smil. I hans Væsen cg i det fuldkomment blege
Ansigts Udtryk laa Overanstrengthed og den Udmattelse,
som altfor meget Arbejde foraarsager. Denne Mand var
Taine. I det Øjeblik, han traadte ind, lød fra de unge
Kunstnere i det tætfyldte Amfiteater en Bifaldslarm,
der rungede som en Torden.
Han begyndte at tale, ganske dæmpet, næsten slæbende,
uden at fortrække en Mine og uden at gøre en eneste
Haand-bevægelse, fra først af uden i mindste Maade
at hæve eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
