Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Ernest
Renan
III (Renan som Dramatiker.)
(1893)
l
Renans Særkende er den med Aarene stigende
Originalitet.
Der gives Aander, som ved deres første Fremtræden
viser sig selvstændige, udrustede med Særhedens Styrke
og Mangekantethed, men hvis Kanter Livets Gang og
Omgivelsernes Paavirkning efterhaanden afsliber. Mere
fængslende er alligevel de, som kun fødes med et Anlæg
til Oprindelighed, og hvem Forholdet til Omverdenen
og Paavirkningerne udefra beriger og selvstændiggør
saaledes, at deres Særpræg er tydeligst i deres
Dødsstund. Ernest Renan var en saadan Aand, hvis hele
Ejendommelighed først røbede sig i det sidste Tidsrum
af hans Liv. I hans afsluttende Periode aabenbarer en
Personlighed sig, der efterhaanden var bleven fuldt
oprindelig.
Han blev det paa følgende Maade: Som stammende fra
Bretagne, fra en lang Række simple Agerdyrkere og
Søfolk blev han tidligt opdraget til Præst. Han fik
i Arv et sundt, men tungt og plumpt Legeme og en
alvorsfuld, fin, sværmerisk Sjæl, der, alt som den
verdsliggjordes, kunde udfolde stedse mere Vid. Han
følte stærkt og dybt, levede sit indre Liv med
Inderlighedens Energi, tilbagetrukken i sig selv,
forbeholden, udadtil undselig og tilsyneladende
frygtsom; trods en lærenem, evnerig Intelligens
dyrkende mange smukke Drømmeblomster i sin Sjæl
og hyppigt løftende sig til Flugt paa en keltisk,
sagnelskende Indbildningskrafts Vinger.
Han syntes anlagt til en troende og indflydelsesrig
Gejstlig. Der laa katolske Hymner paa hans Tunge; der
var en Duft af Røgelse udbredt over hans Følelsesliv,
og der var Salvelse i hans Patos.
Imidlertid bragte hans Studier af de semitiske Sprog,
det sprogvidenskabelige Forhold til Bibelen, hans
Ungdoms Tro til at vakle. Han lærte tysk Literatur
og Filosofi at kende, blev greben af Herder, betagen
af Hegel. Snart var hans religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
