Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Ernest
Renan
er at betragte som en Vanesag, medens den i Frankrig
ophidses ved de Fremmeligeres Modstand.
Jeg fandt i Juni 1870 Renan meget opmuntret ved
Begivenhederne i Rom. «Man burde oprejse Pius IX
en Statue,» sagde han, «det er en overordenlig
Mand. Siden Luther har ingen gjort den religiøse
Frihed saa store Tjenester som han. Han har bragt
Sagerne tre hundrede Aar frem i Tiden. Uden ham
kunde Katolicismen godt endnu tre hundrede Aar have
holdt sig uforandret med sit Spindelvæv og sit tykke
Støv i det indelukkede Rum. Nu lufter vi ud og alle
Mennesker ser, at der ikke er Noget derinde.> Han
havde næret den Frygt, at man under Forhandlingerne
om Pavens Ufejlbarhed endnu i sidste Øjeblik vilde
være kommet hinanden i Møde til en eller anden
Overenskomst med gensidige Indrømmelser, i Kraft af
hvilken den nye Afgørelse kun var tilsyneladende og
Alt faktisk blev det som var; men denne Mulighed
var netop i hine Dage forsvunden, og det lod sig
forudse, at man ikke vilde sky nogen Følgeslutning,
ikke engang det Resultat, Renan antog for nødvendigt
forestaaende, nemlig at man kom til at fremkalde en
ligesaa stor Adsplittelse indenfor Katolicismen som
den, i hvilken Protestantismen befinder sig. Det
har vist sig, at den katolske Kirkes Politik var
rigtigere end dens Modstandere i første Øjeblik
mente. Den indtraadte Spaltning har hverken været dyb
eller betydelig, og til en Søndersplittelse, der kun
tilnærmelsesvis lod sig sammenligne med Sektvæsenet
indenfor Protestantismen, er ikke den ringeste
Udsigt tilstede. Renan, der tænkte mest paa Frankrig,
haabede imidlertid især, at det franske Borgerskab,
der siden Februarrevolutionen havde kastet sig helt
i Armene paa Kirken og som med stor Ængstelse havde
været Vidne til Pavemagtens seneste kulturfjendske
Optræden, endelig vilde faa Øjnene op.
I den smukke og dygtige Roman Ladislaus Bolski
har Victor Cherbuliez drevet en mild Spot med
visse af Renans Yndlings-lærdotnme, idet han har
lagt Heltens godlidende, men til Handling ganske
uskikkede Hovmester de Renan’ske Sætninger i Munden om
Sandhedens fine og vanskelige Natur og om den derpaa
beroende Nødvendighed af at nærme sig den med den
yderste Agtpaagivenhed og Omsigt til alle Sider,
hvis man ikke vil gribe ved Siden af den. George
Richardet tror som Renan, at det overalt kommer an
paa en Afskygning, at Sandheden ikke simpelthen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
