Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franske Personligheder - Ernest Renan (1823–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERNEST RENAN
I
(1872, senere forøget.)
Det var ikke min Hensigt at besøge Renan, da jeg
tilbragte Maanederne April til September 1870 i Paris;
jeg har altid havt en sand Rædsel for at trænge mig
ind hos berømte Mænd og berøve dem deres Tid under
Paaskud af at ville bevidne dem min Beundring. Men
da Taine, Renan’s nærmeste Ven, den ene Gang efter
den anden opfordrede mig til at hilse paa «hans Ven,
Filologen*, tog jeg Mod til mig og indfandt mig en
Dag, forsynet med et Anbefalingsbrev fra Taine, paa
den tredje Sal i et Hus i Rue de Vannes, hvor Renan
boede. Hans Bopæl var simpel. Siden hans Lærestol i
Hebraisk blev ham frataget, havde han været uden al
fast Indtægt, og kun hans første letfattelige Skrift
havde været indbringende.
Efter Renans Værker og Portræter havde jeg
forestilt mig ham omtrent som en finere Jules
Simon, filantropisk, mild, med Hovedet lidt paa
Skraa; jeg fandt ham bestemt, kortfattet og kæk
i sine Ytringer, afgørende i sin Tone; han havde
vel noget af den Lærdes Forlegenhed, men mere af
Verdensmandens Sikkerhed og Overlegenhed. Renan var
dengang 47 Aar gammel. Jeg saa ved Arbejdsbordet en
ikke høj. bredskuldret, noget bøjet Skikkelse med et
svært, stort Hoved. Ansigtet var glatraget og mindede
om, at Renan fra først af havde været bestemt til
Gejstlig; Trækkene var grove, Huden uren; dybtskuende,
blaa Øjne, hvis Blik kun af og til rettedes paa En;
en klog, ogsaa i sin Tavshed talende Mund. Om det
uskønne, men tiltrækkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
