Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 August
Strindberg
har været vante for Mandskarakterernes
Vedkommende. Strindberg er maaske den første udprægede
Kvindehader i skandinavisk Literatur. Han er det,
som Schopenhauer var det, lige saa haardnakket,
kun langt mere lidenskabeligt. Hvad han foragter i
Kvindenaturen, ringeagter han aldrig. Han hader det,
men han anslaar det højt - som Fare.
Ser nogen i disse Skuespil af Strindberg Kvinden som
Kvinde afmalt, saa er han at beklage. Om Strindberg
selv mener at have malt den hele Kvindenatur eller
alt det Væsenlige af den, gør lidet til Sagen. Det
afgørende Spørgsmaal er, om hans Kvinder er til
eller kan være til, og det maa besvares med Ja
for Hovedpunkters Vedkommende - kun nu og da taler
Tendensen gennem Personen som gennem en Telefon. En
Type af Nutidskvinder har han da fremstillet, som
ikke findes opfattede og trukne frem paa Scenen noget
andet Sted.
Mellem den unge Kvinde i Kamraterna og hendes Mand
udvikler sig det uhyggeligste, afskyværdigste Forhold,
i hvilket han staar paa Nippet til for bestandig at
tilsætte sin Værdighed, sin Selvstændighed og sit
Talent.
Desværre har Strindberg mere Velvilje for denne Mand,
end det lykkes ham at bibringe Læseren. Der er megen
Raahed, mange gamle, modbydelige Fordomme hos ham,
som skal synes i Orden, men som højligt støder. I de
Træk, hvor denne Raahed og en ikke ringe Skamløshed
røber sig, sporer man, at Skuespillet mindre er Foster
af en kunstnerisk end af en sygelig Tilstand. Dets
Bitterhed efterlader en bitter Smag paa Tungen.
Til samme Linie som Kamraterna hører Skuespillene
For-dringsegare, Frøken Julie og de nyeste, som
først er udkomne paa Tysk; de skildrer alle Krigen
mellem Kønnene eller, som Strindberg vel vilde mene,
fortsætter Afsløringen af det hellige Billede i Sais,
Kvinden. Hun skildres med snurrig Følgestreng-hed
gennem alle Samfundsklasser fra Kokketøsen til
Baronessen som lige løgnagtig og lige begunstiget
af de Samfundsforhold, Mændenes Troskyldighed har
indrettet til hendes Fordel. (Se især Baandet,
Sørgespil i en Akt.)
Blandt disse senere Skuespil er Frøken Julie (1888)
det, som staar højest, især ved en med uforligneligt
Mesterskab tegnet Lakaj-Figur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
