Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
Den unge Mand, der stilles ligeoverfor ham som
Medbejler og Modstykke, er vistnok rigtigt givet med
faa Omrids, men han fremtræder ikke ganske klar. Der
er ikke den skarpe og tydelige Klang-Forskel paa
Ytringerne af hans og af Albrechts Frisind, som
maatte til, hvis Læseren straks skulde indse, at
hans er ligesaa ægte, som Albrechts forlorent. Da
han tilsidst har erobret sin Komtesse fra Albrecht,
udbryder han i det Øjeblik, han lægger Armen om hendes
Liv: «Mistro Dogmatikerne i begge Lejre!» en af de
mest prækende og mindst erotiske Ytringer, der lader
sig tænke. Den klinger saa meget mere skurrende som
den synes at skulle gøre Fyldest som Bogens Moral.
Opløsningen er utilfredsstillende; men Romanen har
sin Styrke i de enkelte Partier. Det er et Træk af
slaaende Sandhed, at Albrecht for at give Damerne,
hvem han har forfærdet ved sit Fritænkeri, en Idé om
sin Tro, tager Heines Digte ud af Skabet, giver sig
til at læse Berg-Idylle højt og beruser dem og sig
med Ordene:
Denn ich selber bin ein solcher Ritter von dem
heil’gen Geist,
Fortræffeligt er ogsaa hans og Komtessens Karakterer
malte i faa Linjer, hvor hun tager ham paa Ordet som
«Ridder af den hellige Aand»:
«Vi hører paa Præster, prosaiske Levebrødsjsegere
eller hallucinerede Fantaster, tager deres
Firskillingsmoral eller poetisk præparerede Mystik for
gode Varer; og ved en kompakt, ubevidst Interessernes
Alliance, der giver disse Elementer Magt i vort
Samfund, tillaves den offenlige Moral, der raser
mod enhver begavet Mand og Kvinde og tvinger enhver
Sandhedens, Lidenskabens og Naturens Protest ned.»
«Men saa maa de begavede Mænd og Kvinder slutte en
Alliance mod disse Tyranner», sagde Komtessen med
livlig funklende Øjne. «Var De ikke Mand for at bringe
en saadan Alliance i Stand?»
Albrecht blev flov; den Selvironi, som hans mange
spildte Aar havde ladet saa rigelig vokse frem i
ham, brød atter igennem den Naivetet, som et Par
mere solbeskinnede Maaneder havde kastet ham tilbage
i. Men han følte straks, at han maatte holde sig paa
det vundne Terræn. Han trak paa Skuldrene og sagde:
«Dertil behøves et Geni af første Rang.»
«Er De ikke det?» spurgte Alvilda troskyldig.
Der er her ikke blot et glimrende Lune i de djærvere
Samtaler, som f. Eks. i dem mellem Herskabskusken og
den unge Greve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
