Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frits Thaulow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frits Thaulow
331
Verdensborger og satte sin Ære i at være det. Han
talte fortræffeligt de evropæiske Hovedsprog og følte
sig hjemme i London, New York og Berlin som i Rom og
Paris. Han sad i Berlin tilfreds og glad saavel ved
Secessionens Kunstnerfester som hos Max Liebermann,
med hvem indbyrdes kunstnerisk Sympati forbandt
ham. Paris kendte han som et Bysbarn, og dér var han
kendt ikke blot i sit Kvarter, men paa hver større
Restaurant og Café.
Ikke desmindre var han inderligt og grundigt knyttet
til Norge og nærede den varmeste Interesse for dets
Kunst. Den blev ikke altid gengældt. Adskillige alt
for menneskelige Følelser fra de af Heldet mindre
begunstigede Kaldsfællers Side kom nu og da til Orde
overfor ham. Han skildrede en Gang de Vanskeligheder,
der mødte ham, naar han var hjemme paa Besøg.
Han gik op i en eller anden Bekendts Atelier, .saa sig
om og gav sig - af Frygt for at støde ved Kritik - til
at rose uden Kniberi. Men dér kom han galt afsted. Han
blev afbrudt i sine venskabelige Udtalelser ved en
skarp Glo og Udbruddet: «Mange Tak! Her trænges ikke
Trøst.» - Næste Gang forsøgte han at gribe Sagen
bedre an. Han traadte ind, betragtede opmærksomt
Billedet paa Staffeliet og sagde med Hensyn til en
Farvesammenstilling: «Jeg synes oprigtig talt ikke,
at de Farver dér staar godt til hinanden, jeg vilde i
dit Sted gøre det saa og saa. Hvad mener du derom?»
- Men dér kom han værre afsted. Det var, som havde
han taget Tappen af en Tønde; en hel Overfusning af
Ukvemsord fulgte: Endnu forstod man at male i Norge,
endnu var man ikke saa reduceret, at man trængte til
Raad fra Malerifabrikanter i Paris. Man havde selv
Øjne at se med, om man end ikke fik Hundredtusind om
Aaret fra Kunsthandlere osv. osv.
Frits Thaulow vænnede sig til at holde baade Ros og
Dadel hos sig selv, naar han stod overfor pirrelige
Landsmænds Malerier.
Han havde fin og sikker Sans for Farvernes indbyrdes
Forhold, og for ham var hele Malerkunsten Farveskønhed
og Farvesamklang. Kunstens Idéside eksisterede ikke
for ham; dens menneskelige Indhold interesserede
ham ikke; den blotte Linjeskønhed lige saa lidt,
(derfor afskyede han Thorvaldsen, der blot forekom
ham søvnig). Han vurderede Friskhed, Kraft og Liv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
