- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
315

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - O. Münster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O. Munster .
315

Ætersvingninger, vi ikke kan forestille os uden i
Kraft af Hallucinationer, om hvilke vi véd, at de
ikke er andet eller mere end Sansebedrag.

Naturligvis har Hr. Munster Ret i, at vi véd,
det Selvmodsigende, det Fornuftstridige ikke kan
eksistere; vi har Lov til at afsky og afvise
det. Skønt vi næsten aldrig er i Stand til at
gennemskue og fuldt forstaa Aarsagsforholdet, er
vi ogsaa berettigede til at anse det for algyldigt,
da ethvert Fremskridt, vi har gjort i Naturkundskab
og i Herredømme over Naturen, beror paa Lovtro, og
da enhver ny Erfaring paany stadfæster, at Naturen
er Lov.

I Praksis har denne Indsigt ført Menneskeheden
vidt; men atter her er Kundskaben teoretisk saare
utilfredsstillende. Vi opdager empirisk Naturlovene,
men vi forstaar dem saa at sige aldrig. Forfatteren
har ved et sindrigt Eksempel godtgjort, at vi
i visse ganske elementære Tilfælde forstaar en
Aarsagssammenhæng: Naar en Stok stikkes ned i en Tønde
Hagl, begriber vi, at Haglene maa vige for Stokken;
thi gjorde de det ikke, vilde vi staa foran den
Urimelighed, at to haarde Legemer samtidig indtog
samme Plads i Rummet. Men for hvert Tilfælde, hvor
vi forstaar det Enes Følgen af det Andet, er der ti
Tusind Tilfælde, hvor vi blot stadfæster denne Følge
som iagttaget, men uden nogen Indsigt, f. Eks. naar
Jernet tiltrækkes af Mag neten.

Naar Spørgsmaalet endelig stilles om Livets
Oprindelse, saa svigter enhver Indsigt os, og
Aarsagslæren nytter os til intet. Naturvidenskabens
sidste Ord er, at det Levende ikke kan opstaa af
det Livløse, Organismen ikke af det Uorganiske. Ikke
desmindre véd vi, at der er hengaaet Millioner Aar,
før der var levende Organismer paa Jorden. Hvis Livet
paa Jorden, som nogle tror, er henbragt ved Meteorer
fra andre Planeter, saa vender Spørgsmaalet blot
tilbage for disse Kloders Vedkommende. Hr. Munster
anser iøvrigt denne sidste Gisning for ganske
urimelig, fordi der i Verdensrummet findes en
Kulde, hvori intet organisk Liv kan trives, og
fordi Meteorstenene bliver glødende ved Indtræden
i det jordiske Luftlag. Hans Slutning er altsaa,
at det Levende trods Alt maa være opstaaet af det
Livløse. Jorden har, hævder han, oprindelig bestaaet
af uorganiske Stoffer alene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free