Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Henrik
Ibsen
Constance Bruun havde Mod til det Svar, at hun intet
Øjeblik havde formodet, han havde tænkt paa hende,
især da han nu saa hende for første Gang, og at hun
ved det uheldige Ord: Roller netop havde ment det
samme, som han med det foretrukne Ord: Mennesker.
Ibsen var sig ikke bevidst, at hans Ligefremhed maatte
føles som Tryk paa de Tilstedeværendes Stemning. Thi
da vi rejste os, takkede han mig hjerteligt for,
at jeg havde ordnet Middagen, og tilføjede naivt:
Det var en meget vellykket Festlighed.
XII
Der er Eksempler nok paa hans Barskhed, men hvor
mange Minder har jeg ikke om hans Hjertelighed,
Hensynsfuldhed og Finhed!
I Dresden, for længe, længe siden, de lange
Spadsereture i Byen og dens Omegn, naar Ibsen
forklarede mig det tyske Væsen, som han efter
Aaringers Ophold troede at kende det, eller naar han
kritiserede Schillers Dramaer, hvis Retorik han ikke
led, og dem af Runebergs Digtninge, som han ikke brød
sig om, fordi de var i Heksameter. Altid var han paa
sin Post mod det Akademiske, det Overleverede, det
Livsfjerne; tilsidst blev Verset som Vers ham imod.
Vi traadte ind i en Restaurant; Opvarterne skottede
til Rosetten af barbariske Ordner i den Fremmedes
Knaphul, og de bragte hurtigt det Forlangte. Til ud
paa Aftenen kunde Ibsen da sidde ved et lille Bord,
meddelende sig, spørgende med det opmærksomme Blik
bag Brillerne, og, naar han vilde rose, uvægerligt
gørende det i denne Form: Hvad De dér har fortalt,
virker paa mig ganske som en Digtning.
Tit gik han i Halvfjerdsernes Begyndelse i Dresdens
litterære Forening, hørte med stor Interesse
Foredragene der. De var i Reglen ogsaa gode og
lærerige. Han havde overfor de beskedne, lidet kendte
sachsiske Skribenter den ærligst mente kollegiale
Holdning; han respekterede deres Viden og deres solide
litterære Kultur, fordomsfri som den var.
I Miinchen kan jeg se ham i hans Hjem. Han er nu
allerede meget anerkendt af Enkelte i Tyskland, skønt
ikke endnu egentlig berømt. Han modtager i sit Hus
de ypperste Nordboer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
