Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne d’Arc
73
i det Drama, der er kommet til os onder Shakespeares
Navn som Henrik VI’$ første Del. Det er i ethvert
Tilfælde kun omarbejdet af Shakespeare, hører
til hans allerførste dramatiske Forsøg, og det er
umuligt at afgøre, hvor meget i Jomfruens Rolle der
er af ham. Det var jo i Anledning af denne Trilogi,
at Greene beskyldte Shakespeare for Plagiat.
Som Rollen foreligger, og den er udført med
Dygtighed, gengiver den 160 Aar efter Jomfruens Død
den gamle engelske Opfattelse af hende. Hun optræder
med Sikkerhed og er I Besiddelse af overnaturlige
Evner. Kongen af Frankrig begejstres for hende,
dyrker hende, tilbyder hende endog sin Haand. Hun
lægger strategiske og diplomatiske Evner for Dagen,
og gaar en Tid lang fra Sejr til Sejr. Men saa viser
det sig, at Alt var onde Aanders Værk. Hun var kun en
Troldkvinde, og da Djævlen lader hende i Stikken, er
hun magtesløs. Hun tilstaar for at slippe for Baalet,
at hun ingenlunde er Jomfru, men er med Barn, og de
engelske Tropper giver hende derfor Skøgenavnet. Saa
føres hun til Baalet som Heks.
Tiltrods for denne hadefulde Holdning er det fra
dette Drama at Schiller, der som Goethe stadigt
lod sig inspirere af Shakespeare, har taget hele
Anlægget og mange enkelte Partier af sin Jomfru fra
Orléans. Den første Scene med Kongen, og Kongens
Forhold til hende, Scenen med Hertugen af Burgund,
Scenen mellem Jeanne og hendes Fader skylder Schiller
det saakaldt Shakespeareske Stykke. Skriver denne
Jeanne sig imidlertid virkelig fra Shakespeares Haand,
da har Shakespeare neppe forsyndet sig mindre mod
hende end Voltaire, af nationale Grunde som Voltaire
af antireligiøse.
IV
Under Ludvig XIV var det for Kongedømmets Skyld at
Jeanne blev erindret i Frankrig. Respekten for den
arme Karl VII holdt Mindet om Pucellen vedlige.
Det bedste Vidnesbyrd derom er den Digtning, der
i Datidens franske Literatur bærer hendes Navn,
Ghapelain’s La Pucelle fra 1656. Det er trods Titelen
ikke Jeanne d’Arc, som er denne Digtnings sande
Hovedperson, men Bastarden af Orléans.
Chapelains La Pucelle er en af disse klassiske
Alexandriner-Epopeer med homerisk-vergilske Lignelser
og med mytologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
