Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Græske Skikkelser i
nyere Poesi
derne Menneske koldt. Men ak! vor Skæbne er
ikke mindre uundgaaelig, fordi den ikke er
forudforkyndt. Ved hvert Skridt er vi i Fare. VI
er uanset vor personlige Beskaffenhed altid i
Tilfældighedens Vold, og desuden ved selve vort Væsen
i Skæbnens Vold, Vi maatte være anderledes, eller
kunne gøre os anderledes, for at undgaa den. Et Væsen
med højere Indsigt havde kunnet forudse Napoleons
Undergang, Heines mangeaarige Sygeleje, Bismarcks
Fald, ja Zolas pludselige Død.
VI
Hvad der har grebet Hofmannsthal ved Oedipus-Sagnet,
er den dybe Mystik, hvormed det er gennemvævet,
og atter den griber i hans Fremstilling os.
Forhistorien fremføres, hvorledes den af religiøse
Skræmsler forvildede og fortvivlede Oedipus, der
flygter ud i Ensomhed for at undgaa sin Skæbne, netop
der indhentes af den og kommer til at dræbe Lalos,
sin Fader. - Mesterlig er Skildringen af Theben efter
Lalos’s Død, Byens Rædsel for Sfinxen, der uafbrudt
kræver sine Ofre, (som i vore Dage en Farsot eller
en Revolution), Befolkningens Skrig efter en Hersker,
en Redningsmand (som det i vore Dage f. Eks. fornemmes
i Rusland).
Med stor Omhu er her tegnet Kreon, der har den
glødende Ærgerrighed, men ikke Kaldet, ikke Vovemodet,
ikke den sikre Følelse af at være den Udkaarne, og
Drengen, der bærer hans Sværd og tror paa ham omtrent
som i Kongsemnenw Sønnen Peter troer paa Skule.
Kreon er en uhyggelig, dybsindigt udført
Skikkelse. Saa er der de to Dronninger, lokaste, Laios
Enke, og Antiope, Lalos Moder, den sidste en Dronning,
der endnu véd sig i Slægt med Guder. Hendes Øjne ser
Natten, ogsaa naar det er Dag, som den, der stiger
dybt nok ned i en gammel Brønd, ser Stjernerne ved
Middag. Hun strider mod Guderne som en Kæmpefakkel
mod Stormen. Kreon vil vriste Sceptret fra lokaste,
og han har Folket bag sig, men han staar afmægtig
overfor Sfinxen. - Da kommer Oedipus til Staden
pur ung, alene, vaabenløs, blot med Stav i Haand,
men saa kongelig at skue, saa utvivlsomt stemplet
til Storhed af højere Magter, at Folket jubler ham i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
