Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Frederik den Store
23
være Franskmand i Udlandet. Man ler os
op i Øjnene, som var vi allesammen Adjutanter
hos Hr. de Soubise.»
Man havde undgaaet Ydmygelsen, om man havde fulgt
hans Raad.
VIII
Fra nu af forløber Frederiks og Voltaires indbyrdes
Forhold i fredelig og livfuld Tankeudveksling tyve
Aar endnu.
Men Voltaire havde nu faaet nok af at tjene Konger,
l det fri Schweiz blev han selv en Konge, den hele
Tidsalders aandelige Monark.
Hvad Voltaire skylder Samlivet med Frederik lader
sig jo ikke haarskarpt bevise. Men det kan ses. I
den Luftkres, som Frederik skabte omkring sig,
steg Voltaires filosofiske Dristighed. Frederiks
kraftige og hensynsløse Tanker virkede til at
give ham Mod. Forinden havde Voltaire ikke været
nogen Kampskribent. Siden Voltaire i 1734 skrev de
Filosofiske Breve, havde hans Livsværk været rent
literært eller rent videnskabeligt. Hans Angreb paa
det Bestaaende havde været skjulte, anlagte ad en
Omvej, saa han i Nødstilfælde kunde gaa fra dem.
Tag hans Mahomet! visselig fra første til sidste
Linje ment som et Angreb paa aabenbaret Religion og
Religionsstiftere, men saaledes affattet, at Voltaire
i 1745 kunde tilegne Pave Benedikt XIV Dramet: Han
helliger Chefen for den sande Religion dette Skrift
mod Grundlæggeren af en falsk og barbarisk Religion.
Paven svarer i et indtagende Brev til sin kære Søn,
Voltaire, og viser sig i Svaret som god Humanist,
idet han gør Voltaire opmærksom paa, at han imod en
Franskmand, der har angrebet latinske Vers af ham,
kan forsvare sig med Betoningerne hos Vergil.
Fra nu af tilegner Voltaire ikke mere nogen Pave
Bøger.
Samkvemmet med Frederik havde givet ham Dristighed
som Bekæmper af Troen paa al saakaldt Aabenbaring;
det nære Forhold til Frederik havde desuden en Tid
lang styrket hans Anseelse hos Samtiden. For første
Gang var siden Oldtiden en stor Skribent en Konges
Ven og Raadgiver efter at have været hans Lærer. Siden
Aristoteles og Alexander var det ikke set.
Hvad Frederik var og blev som Monark er her ikke
Stedet til at udvikle. Troløs og rovbegærlig, men
haardfør, arbejdsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
