Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Voltaire og Frederik
den Store
Facsimile, som Desnoiresterres har leveret, lader
Sagen sig ikke afgøre, neppe heller ved Synet af
Originalen.
Men ogsaa Voltaire havde baaret sig ilde ad. Han havde
haardnakket Uger igennem negtet at have indgaaet en
Overenskomst, hvis Tilværelse han tilsidst maatte
indrømme. Han synes desuden at have givet Retten en
urigtig Fremstilling af Overenskomstens Indhold.
I alt Fald var det en smudsig Sag. Frederik blev ude
af sig selv, og da han holdt af at ydmyge, som hans
Fader af at banke, forbød han Voltaire at komme for
hans Øjne, saa længe Retssagen stod paa. Da den efter
et Forlig formelt blev vundet, lod han Voltaire føle,
at det var næsten lige saa grimt at vinde en saadan
Proces som at tabe den.
Dog Samlivet genoptoges, om end uden de første
Dages Hjertelighed. Frederik begyndte nu at gøre
Skel mellem Voltaires Geni, der var en Sag for sig,
og hans Karakter, som han ringeagtede, men aldrig
naaede til at bedømme med Finhed.
Iøvrigt var Voltaire saare yndet ved Hove, og Livet
dér formede sig tilsyneladende ganske som før.
Dog en Dag sagde La Mettrie i Fortrolighed noget til
ham, der berøvede ham hans Tryghed. Paa en Ytring om,
hvor stærkt Voltaire blev misundt for den Yndest,
hvori han stod, havde Frederik svaret: Bah, man
presser Appelsinen, og derefter kaster man Skallerne
bort! Voltaire besvor La Mettrie at sige ham, om
dette ikke var et Paahit for at drille ham. Men La
Mettrie forsikrede, at Ordene var faldne saadan.
Voltaire følte det, som Grunden var taget bort under
ham. Og da han paany vilde søge Oplysning, var La
Mettrie død; han havde forspist sig i en Leverpostej.
Noget efter meddelte Maupertuis til Frederik, at
en Dag, da General Manstein var hos Voltaire, for
at denne skulde rette hans Erindringer om Rusland,
blev der bragt Digteren Vers fra Kongen at forbedre,
hvorpaa Voltaire havde sagt til Manstein: Min Ven! Kom
heller igen! Dér sender Kongen mig sit Skidentøj til
Vask. En anden Gang skal jeg vaske Deres.
Voltaire nægter bestemt at have brugt denne Vending;
men den ligner ham, og i ethvert Tilfælde har Frederik
troet, den var hans, og følt sig heftigt krænket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
