- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
154

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154
omkring og skjænkede Punsch i for dem. Da faldt Talen
paa den danske Poesi og den ynkelige Tilstand, hvori den
befandt fig, og nu reiste han sig op, gik midt ind iKredsen,
slog iøBordet og raabte: »Men den skal Fanden gale mig
reise sig«. Det begyndte at røre sig i ham. Alt laa allerede
tilrette i ham, men der manglede endnu den ubetydelige
Anledning, den tilfældige Leilighed, som Alt i Verden kræver
for at komme til Liv og Aabenbaring. Da vendte Steffens
1802 tilbage fra en Udenlandsreise og begyndte 1803 at
holde Forelæsninger ved Universitetet. Allerede inden
Forelæsningerne begyndte havde Øhlenschlæger og Steffens truffet
hinanden, endogsaa talt osammen, uden at det dog var
kommet videre end til en dunkel Sympathi, en ubestemt
Anelse. Det kan hænde, at man ester et kortvarigt Møde
og en ganske flygtig Ordvexling ligesrem længes efter et
Menneske, uden at man er istand til at angive noget
bestemt Hvorfor. Man har blot en Følelse af, at dette
Menneske eier Noget i sin Jutelligens, i sin Villie, gi fit
Hjerte, etsteds i sin Personlighed, som man selv mangler,
Noget, som man kan faae af ham, Noget, som kan vækkes
tillive i En selv, naar man blot faaer det at see levende
og virkende hos en Anden, og saaledes forholdt det sig her.
Da gik Øhlenschlæger en Formiddag Kl. 11 op for at gjøre
Visit hos Hr. 0:: Stefsens, og da han kom fra ham, var
hin Vending indtraadt i hans Liv, hvorved hele hans Natur,
alle hans Kræfter, hele hans sjælelige Indhold var traadt
srem i Bevidsthedens Dagslys, hin Vending, der aldrig
undlader at vife sig for den henrykte Besluelse som et
Spring, som en Tilegnelse af nogetNyt, men som i
Virkeligheden kun er en ligefrem Udvikling fra Ubevidsthed til
Bevidsthed, kun en simpel Overgang, det Forhaandenværende
gjør fra Mørke til Lys, og som blot da er et Spring og
noget Nyt, naar hele Bevægelsen er Affectation og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free