Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
llf.
Hvad er det selskabelige Liv egenlig for Noget? Hvad
mener man egenlig med dette Udtryk? Ja, fornemmelfesvis
veed jo Enhver det; Ingen misforftaaer det, naar han hører
det, og Ingen tager Feil i Brugen af det. Enhver veed,
at det felskabelige Liv er en Livsyttringe, der svæver midt
imellem at være et Arbeide og en Nydelse, uden at være
nogen af Delene. Saasnart et Menneske taber sin Trang
til det selskabelige Liv, saasnart det besværer eller trætter
ham, saasnart det bliver et Arbeide for ham, faa er han i
Reglen syg eller paa Vildspor, og saasnart han deri søger
en Nydelfe, hvad enten det er i den Forstand af Ordet,
hvori man nyder etKonstværk, eller i den, hvori man nyder
en ftegt Gaas, saa er en Mand flau og en Qvinde coquet.
Enhver veed, at i det selskabelige Liv aahenbarer
etMenneskes Charakter sig allertydeligst og allerfineft, og dog vilde
det være aldeles utilladeligt at bedømme ham alene efter
hans Fremtræden der. Fremdeles — det felskabelige Livs
Love, Regler og Vedtægter have deres Udspring fra den i
en vis Kreds af Mennesker herskende fælles Skjønhedssands,
og dog have de ikke detAllermindste at gjøre med Phantasieu
eller dens væsenlige Yttring i Livet, Konsten; det kan ikke
danne fig, uden at Samfundslivets Grundinteresser, saavel
de materielle, som de politiske, æsthetiske og moralske, have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
