Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Alt rundt om forekom mig i dette Øieblik
som Forbud paa Døden, selv Tante Clara saa
pludselig saa gammel og affældig ud, at hun
gjerne kunde komme til at forlade os naarsom
helst . . .
Vi bestemte os til at bringe Moumoutte op
i mit Paaklædningsværelse og lægge hende paa
samme rosafarvede Leie, hun selv for nylig havde
valgt. Jeg lovede mig selv, at jeg nok skulde
passe paa, at hun ikke skulde faa slippe bort
igjen for kanske at forsvinde som den anden,
min stakkars lille kinesiske Ven og Reisekamerat.
Saa tog jeg hende med yderste Forsigtighed og
lagde hende ved min Hals, og denne Gang lod
hun sig mod Sædvane føre afsted saa tillidsfuld
med Hovedet støttet mod min Arm.
Endnu nogle Dage skulde hun faa tilbringe
paa sit Leie’, saa seiglivet er Kattene. Juni
Maaned vedblev at sende blændende Solstraaler
ind i Huset og de omliggende Haver.
Ofte maatte vi ind og se til Patienten, og hver
Gang forsøgte hun at reise sig for vor Skyld med
Tegn paa den inderligste Taknemmelighed og
med Blikke, der røbede, at i hendes Inderste boede
noget, vi kalder Sjæl . . .
En Morgen fandt jeg hende stiv og med
glasagtige Øine, et dødt Stykke Kjød, færdigt til at
kastes ud. Jeg paalagde derfor Sylvester at gjøre
en Grav nede i Gaarden under nogle Buske . , .
Hvor var der vel nu blevet af den lille Livsgnist, som
vi havde seet Glimt af i den Døendes Øine? Hvor
mon den lille urolige Sjæl havde begivet sig hen? . . .
Loti : Skildringer. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
