Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - VIII. Snemarker og isbræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS KREDSLØB.
en sterk nok stigning i varmegraden, til at smeltning
indtræder. Efterat sneen saaledes er smeltet til
vand, flyder den bort paa samme maade som regn.
Dens videre løb kjender vi altsaa. Kun det vil vi
minde om, at nåar store snemasser hurtig tør op,
slippes store mængder vand løs, saa at elve
og bække hurtig stiger til flom og kan ved at gaa
over sine bredder gjøre stor skade.
195. Vi ved, at i de strøg af jorden, hvor
der ligger evig sne, er sommervarmen ikke istand
til at smelte den sne, som falder i aarets løb.
Naar den nu ikke smelter, hvad anden udvei har
da den frosne væde til at slippe bort ? At den paa
en eller anden maade maa bort er klart nok. Hvis
sneen opdyngedes der aar efter aar, aarhundrede
efter aarhundrede, vilde fjeldene vokse op til umaade
lige snemasser, der bestandig hævede sig høiere og
høiere mod himlen og bredte sig videre og videre
til alle sider, saa de efterhaanden kom til at be
dække hele lavlandet omkring sig. Men noget
saadant finder ikke sted. De ensomme, tause sne
fjelde viser det samme uforandrede udseende gjennem
tiderne for slegt efter slegt. Deres velkjendte træk
begraves ikke under en stadig voksende snemasse.
196. Ligesom overskuddet af den faldende regn
flyder bort gjennem elve, saaledes flyder overskuddet
af snefald ovenfor snelinjen bort, gjennem hvad vi
kaider bræer.
197. Naar lag paa lag af sne har ophobet
sig til en meget betydelig tykkelse, hviler de øvre
lag saa tungt paa de underste, at de trykker dem
sammen til en fast masse. Grrunden under disse
snemasser er sjelden ganske flad; den har heidning
til en eller anden kant, og høifjeldene har ofte endog
meget bratte sider. Efter hvert som snelaget vokser
i tykkelse, overvinder dets tyngde tilsidst den
Geikie: Fysisk geografi. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
