Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - IX. Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANKOMST TIL GODTHAAB 143
og i den anledning spiste vi en middag, som endog
overgik gaarsdagens. Jeg ved, at vi havde adskillig mas med
at komme ud i baaden igjen, og det var ikke uden
anstrengelse, at jeg kunde bøie mig forover og tage aaren.
Til vor forbauselse fik vi nu ogsaa medvind, og det gik
ganske raskt afsted om eftermiddagen, trods vor mæthed.
Det eneste mørke punkt i vor tilværelse var nu de
urimelig smale pinder, vi sad paa; det verkede i angjældende
legemsdel slig, at jeg næsten ønskede, jeg kunde være den
del foruden. Lykken er sjelden udelt her i verden.
Saa kom vi ud af fjorden, og i den herligste
solnedgang saa vi havet, øerne 02; holmerne udbredte foran os.
00 ; O
Himmelens bløde, mættede farvetoner badedes i sjøen,
som vuggede sig om de mørke holmer og skjær, og disse
saa ud, som de svævede frit i et dunkeltglødende
himmelrum. Vi stansede at ro, der strømmede over os en følelse
af hjemmet.
Aldeles slig ligger de veirbidte øer strøede ud over
derhjemme, eier gaar tanker af havsprøit blandet med
kjælen soldis om dem, og bage nom ligger fjordene. Det
var ikke underligt, at vore forfædre følte sig tiltrukne af
dette land.
Vi klemte paa at ro nordefter udover kvelden ; men da
strømmen løb sterkt imod, maatte vi tilslut lægge til land
paa en odde. Klokken var cla saa omkring 9, og naar
undtages en kort frokost og ikke meget længere middag,
havde vi altsaa siddet paa vore smale pinder i stive 20
timer; det kan ikke negtes, det smagte at strække sine
lemmer paa et bredere grundlag.
Havde middagen været overdaadig, saa blev
kvelds-maden det ikke mindre. For første gang, siden vi forlod
»Jason«, fik vi tage til os helt efter hjertens lyst uden af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
