Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - étendu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
étendu 132 étre
q. (par terre, sur la terre) strekke en t.
jorden; la vue sur la blikket gå ut over;
sa bonté sur utstrekke sin godhet til; s’- (ogs.)
strekke sig, nå (i rum el. tid); s’- sur un sujet
(ut)bre(de) sig om et emne; (cette regle) s’-d
å gjelder ogs. om. 2. strekke, hamre ut (metall).
3. spe, fortynne. 4. stryke (farve) på; smøre
(smør på n.). 5. utvide, øke. 6. utvikle (fyldig);
gjøre (stilen) bredere, fyldigere. -u a. utstrakt,
vid; omfattende, fyldig, -ue f. 1. utstrekning,
omfang; rekkevidde. 2. strekning, rum.
étern|el [etærn-] a. 1. evig; adieu farvel
for alltid. 2. F evinnelig, evig, uforgjengelig.
-iser v. gjøre evig; forevige; trekke (en sak)
i langdrag; s’- (ogs.) bli uendelig lenge (p. et
sted), -ité f. evighet; uendelig lang tid; de
toute fra e. av.
étern|uement [etærn-], -ument m. nysing.
-uer [-qe] v. nyse.
étésien [etezjæ] a. vents -s periodisk (middel
havs)vind.
étét|é [etæt-] a. hodeløs. -ement [-mÅ] m.
det å skjære, brekke, kappe (topp, hode) av.
-er v. skjære hodet av (fisk); brekke hodet
av (spiker); kappe (tre).
éteule [et6(-)l] f. stubb (av korn); s.-mark.
éther [etæ-r] m. eter. éthér|é [eter-] a. eterisk
(eteraktig; ophøiet, overjordisk), -isation f. 1.
blanding m. eter. 2. eterbedøving. -iser v. 1.
blande e. i. 2. bedøve (med e.).
éthiop|ien [etjop-] a. etiopisk; É- s. etioper.
-ique a. etiopisk.
éthique [etik] I. a. etisk. 11. f. etikk, moral(lære).
ethnique [ætnik] I. a. 1. hedensk. 2. rase-,
folke-, 11. m. folkenavn. ethno|graphe [ætno-]
m. etnograf, -graphie f. etnografi, -graphique
a. etnografisk, -logie f. etnologi, lære om folke
slagene. -logique a. etnologisk.
étho|logie [eto-] f. sedelære. -pée [-pe] f.
karakterskildring.
étiage [etja-3] m. laveste vannstand (i elv).
étinc|eler [etæs|le] v. funkle, tindre, gnistre;
fg. (ogs.) glimre, -elle f. gnist, glimt (ogs. fg.).
-ellement m. gnistring, funkling, blink(ing).
étiol[ement [etjol|mÅ] m. (plantes) hensyk
ning, vantrivsel (ogs. fg.). -er v. få til å sykne
bort, gjøre blek; s’- bli blek, sykne bort.
étio|logie [etjo-] f. lære om (sykdoms) årsaker.
étique [etik] a. uttæret, mager.
étiqu|eter [etik|te] v. sette etikett, merke på;
klassifisere, -ette f. 1. etikett, merke; juger
sur 1’- (du sac) (fg.) dømme eft. det ytre. 2.
(høflighets)formel (i brev). 3. etikette, (hoff)-
skikk.
étir|age m. strekking, trekking (av metaller,
huder osv.), -er v. strekke; F s’- strekke sig
(lemmene).
étoff|e [etof] f. 1. stoff, tøi (se tailler); on
n’a pas épargné (plaint) V- der er ikke spart
på n. 2. stoff, materiale (ogs. fg.). 3. typ. (slit p.)
trykkemateriell. 4. garvevæske, -é a. (vel)
utstyrt, klædd; rikelig, flott; fyldig (ogs. om
stemme). <-er v. utstyre (flott); bruke meget
tøi i; fg. fylle (en roman osv.) m. stoff.
étoil|e [etwal] f. 1. stjerne (fg. om fremragende
pers.); (fixe) fiksstjerne; 1’- du berger, du
soir aftenstjernen, Venus; tombante, filante,
qui file stjerneskudd; (coucher, loger) å la
belle (sove, tilbringe natten) und. apen him
mel; voir les -s en plein midi få et slag så det
gnistrer for øinene. 2. (fødsels-, lykke)stjerne;
bonne, mauvaise lykkelig, ulykkelig s. 3.
stjerne(figur); (stråleformet) sprekk; typ. stjerne;
monsieur trois -s (M.***) hr. N. N. 4. (ordens)-
stjerne; (des braves) æreslegionens kors. 5.
offisersdistinksjon; obtenir les -s bli general.
6. bles (i pannen) (p. hest, okse). 7. -s de graisse
(fett)øier (i suppe). 8. % de mer sjøstjerne.
-e a. 1. stjernesådd. stjerne-, -er v. 1. dekke m.
stjerner; oversa (de med). 2. oplyse, skinne på;
s’- sprekke, revne (stråleformet).
étonn|amment [eton-] av. av -ant a. for
bausende, merkelig, -ement [-mÅ] m. 1. for
bauselse, forundring; frapper d’- forbause. 2.
rystelse. -er v. 1. forbause, forundre; s’- de
bli forbauset over. 2. ryste.
étouff|ade [etuf-] f. stuing; å 1’- stuet.
-é a. 1. kvalt. 2. dempet. 3. kvalm, lummer.
-ée f. = -ade. -ement [-mÅ] m. kvelning; kvel
ningsanfall. -er v. 1. kvele (berøve luft); holde
på å kvele; la graisse ne l’-e pas fettet trykker
ham ikke. 2. fg. kvele, dempe, kue, overvelde.
3. kvele, slukke (ild, glør). 4. sette (stikling)
und. glass. 5. F stikke ut, drikke. 6. (være nær
v. å) kveles. -oir m. 1. kullslukker (spann). 2.
demper (p. piano). 3. F kvalmt rum.
étoup|e [etup] f. 1. stry; fg. mettre le feu
aux -s gyte olje i ilden. 2. & drev. -er v. dytte,
tette m. stry (drev); s’- les oreilles putte bom
uld i ø. -ille [-i(-)j] f- fengrør, lunte.
étourd|erie [eturd|ri] f. übesindighet, tankeløs
het (ogs. handling), -i part. & a. 1. tummelumsk;
fortumlet, osv. (se -ir); omtåket; étre tout
du bateau ikke være kommet sig (av skrekken).
2. (ogs. s.) übesindig, tankeløs (pers.); villsty
ring; å l’-e übesindig, tankeløst. -ir v. 1. bedøve;
gjøre fortumlet, ør; gjøre svimmel. 2. plage,
trette (de med). 3. døve, dempe: la douleur:
la grosse faim stille den verste s. 4. kuldslå
(vann). 5. halvsteke, -koke. 6. s’- døve sin
smerte, forjage tankene; s’- sur lukke øinene
for, prøve å glemme; s’- de fylle sitt hode med,
beruse sig i. -issant a. 1. bedøvende; øredøvende;
trettende, utålelig. 2. forbløffende, storartet.
-issement m. 1. bedøvelse; bestyrtelse, for
bløffelse; svimmelhet, rus. 2. døving av tankene.
3. f svimmelhet; (h. kveg) svivesott.
étourneau [eturno] m. 1. stær. 2. vindbøitel.
3. (cheval) gulgrå hest.
étrang|e [etrÅ-3] a. besynderlig, underlig, -er I.
a. 1. fremmed, utenlandsk; -riksk; affaires
-éres utenrikske saker; (ministére des) affaires
-éres utenriksministerium. 2. fremmed, übekjent
(å for, med). 3. uvedkommende; —å la question
spørsmålet uvedk. 11. s. 1. fremmed, utlending;
übekjent. 2. (m.) 1’- utlandet, -eté [-te] f. be
synderlighet; det besynderlige.
étrangl|é [etrÅgl-] a. 1. kvalt (ogs. om stemme)
2. trang, smal, (altfor) trang. -ement [-omÅ] m.
1. kvelning; strangulering. 2. innsnevring, -er v.
1. kvele (v. å klemme); strupe, strype. 2. (inne)-
klemme; gjøre (for) trang. 3. kue, gjøre det av
med. 4. behandle (emne) for knapt. 5. (være nær
ved å) kveles.
étranguillon [etrÅgijS] m. 1. halsbetendelse
(h. hest), kversill. 2. poire d’- besk pære.
étrap]e [etrap] f. stubbljå. -er v. skjære, slå
stubber.
étrave [etra-v] f. & forstavn.
étre [æ-tr] I. v. 1. være (til), eksistere; mon
pére n’est plus er (lever) ikke lenger; cela est
det er så, er tilfellet; n’était (l’amitié) hvis
ikke (v.) var slik; n’était, n’eut été que hvis
det ikke var, hadde vært slik at. 2. være (n.):
je suis son ami: la neige est blanche; qc. å
q. være i familie m. en. 3. (upers.) c’est det er
(se ce2); il est: a) der er, gis, fins: il est des
hommes qui; b) det er: il est utile de, que det
er nyttig å; il est å craindre que det er å frykte at;
il n’est pas que vous ne sachiez De må jo vite;
il n’est que (m. inf.) det gjelder bare om (å);
(se 5, 7, 8); il est jour, nuit det er dag, natt
(lyst, mørkt); se heure (2), temps, tard. 4. (om
befinnende) comment étes-vous? hvorledes har
De det? 5. være, befinne sig (p. et sted, tids
punkt): dans sa chambre; dans (gå i)
sa dixiéme année; nous sommes le 5 det er den
ste; dans la joie være henrykt; (pers.) il
n’est pas en moi de det står ikke i min makt,
vedkommer ikke mig å. 6. (med å:) å q.
tilhøre en, være ens (eiendom); v. en hengiven,
t. ens tjeneste; il n’est pas å lui ikke sig seiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
