Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
magret hun var, og der var kommet et haardt
Træk omkring Munden. Hvad hun nu følte,
var ikke den fordums Blødagtighed, det var i
Stedet derfor en Selvgranskning, som kunde
have Lighed med den ruinerede Forretnings-
mands Overslag over hans Midler. Det var et
Blik, som saa’ fremad, fordi det ikke nyttede
at se tilbage.
Det var Følelsen af Selv-Ansvarlighed,
som for første Gang stod klart for hende.
Som Reaktion mod en til Afguderi dreven
Sentimentalitet, var den tilbøjelig til at slaa
over i en anden Yderlighed. Det var, som
saa’ hun nu sin eneste Redning i at forhærde
sit Hjærte mod enhver varmere Følelse. Hendes
Aand var nu bleven myndig, men i denne
Fuldkommengørelse laa der ingen Glæde, intet
Frihedens Aandepust, intet "Haabets Solglimt;
Bevidstheden om den. mest. trøstesløse Armod
var det eneste, den havde at skænke. Paa
Laan havde hun levet — Laan fra Bøgerne,
Laan fra andres Livsanskuelse, andres gode
Mening om hende, andres Vildfarelser, andres
Svaghed. Hvad ejede hun, som hun kunde
kalde sit eget, som hun selv havde levet
sig til?
Der steg en hadefuld Bitterhed op i hendes
Sjæl, fordi hun i denne Kamp var henvist saa
helt og holdent til sig selv. Hun led og for
første Gang uden at kunne klage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
