Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
hende end selve Ballet. Hun var da altid
træt, og Moderen fordoblede sin Omhu for
hende. Hun kunde saa ligge Time efter Time
paa sin Chaiselong med Hovedet hvilende paa
en Pude, med Øjnene lukkede, hensunken i
nydelsesrig Dvale, med Værelset pynteligt om-
kring sig. Moderen hang gærne hendes Bal-
dragt bort, førend hun stod op, thi Marianne
sagde altid, at hun væmmedes ved at se den.
Blot Viften vilde hun beholde fremme. Det
var saa behageligt at føle den mellem sine
Fingre, medens hun i Erindringen atter gennem-
levede Aftenens Hændelser.
Hvor det var yndigt halvslumrende at
hvile ud i den Atmosfære af Beundring eller
Attraa, hvoraf hun endnu følte sig omgiven,
og hun havde en Følelse, som om hun tillige-
med Luften indaandede den bedøvende Duft
af visne Roser. Et Blik, en Berørelse, et intet
kunde en hel Dag hensætte hende i en saadan
Stemning, som den hvori hun nu laa, træt og
tilfredsstillet, plejet af Moderens kærligheds-
fulde Hænder.
Noget lignende var det ogsaa hun følte
nu, endskønt Stemningen ikke var fremkaldt
af Erindringer, men af Drømme om Fremtiden.
Hendes Fantasi dvælede ved det Indtryk, hun
maatte have gjort paa denne unge Mand, hvem
hun selv havde lagt saa lidt Mærke til, at
hun næppe huskede, hvordan han saa ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
