Framgutterne / 79 (1898) Author: Bernhard Nordahl Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Anden vinternat og — beslutningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

VII.

Anden vinternat og — beslutningen.

———

Hvad det gjælder om. — Vi ruster os ud til bedre at ta imod
den isklædte gjæst. — Pene folk. — En slædetur med »ledelse«. —
En mur af is og sne. — Slette udsigter. Nansens plan modnes. —
Et tilbud, og hvorledes vi andre vilde ha stillet os. — Seneste rekord’
slaaet. — Prøvekjøring. — Sammentrængt brevskrivning. — Trist jul
men godt nytaar. — En uhyggelig iskruning og tlugt fra skibet. — Fram
gir sig ikke. — Renselsesfest. — Et stolt naturskuespil. — Travlhed
ianledning Nansens og Johansens ekspedition. — Forsinkelser og tusen
ting at tænke paa. — Farvel og afsted men snart tilbage igjen. — Ny
paalæsning og afsted for anden gang. — En forsmag paa, hvad der
ventede de bortdragende. — For anden gang tilbage igjen til Fram.

Isen begynder atter at fryse til og at blive farbar.
Det er jo godt forsaavidt, samtidig med, at det er det
sikre tegn paa, at mørketiden atter nærmer sig.

Endnu en lang vinternat at gjennemleve oppe i
denne isørken og — kanske flere til! Holder vi det ud?
Ejer vi alle den moralske styrke, den viljens sejghed,
som ved siden af, at legemet er sundt og stærkt, er det
første og hovedsagelige? Knækker bare én eller etpar
viljer over, er der fare for at flere følger med. Sjælesot
er en smitsom sygdom, især i omgivelser som disse,
hvor den uendelige ensomhedens uhygge tidt griber en
som en klam, usynlig kjæmpehaand om struben, saa det
føles, som om en vilde kvæles af pludselig angst.

Det gjælder^derfor nu mere end nogensinde, og jo
længre tiden skrider, altid mere og mere ihærdig at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>