Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tverte Mennesket serst at" nævnes Tingene;, Gud
iedte Dyrene frem for ham. Ved at bemærke den
Eiendelige Lighed, som der er imellem Dyr af sam-
me Art, imellem »Han og Hun,s og den ligesaa kien- ·
velige Forskjel, som der er imelle-m Dyr af adskil-
-ige Arter-, lærte Mennesket at inddeele Tingenei —
Arter og Slags, at uddrage almindelige Begreb
af.det, som han saae ·og erfarede. Disse alminde-
iige Begreb , disse Arter gav Mennesket Navne,—
og saaledes lærte det Talen, og tillige det vigtigste« —
iFornustens Brug, som er at uddrage sig almin-"
delige Begreb as Tingene , og hensere dem til sine
Arter og Slags. Noget as den Nytte, som
Mennesket kunde have af Dyrene, har det vel og-
saa lært ved samme Anledning. J det mindste er
det bleven forsikkret, atdet havde sig intet at be-
frygte af Dyrene. - Uden saadan enSikkerhed
skulde-Mennesket have levet ien bestandig Frygt.
J saadan en Sikkerhed mod Dyrene og Ret til at
bruge dem bestod det Herskab, som Gud gav Adatn
over de andre Dyr; et«Herskab, som er grundet
Baadei Fornuft og Erfaring. Hvor meget vi end
s den have opirret Dyrene ved at sorfglge og misk-
bruge dem, viiser Erfarenheden dog, at der sjelden
-J , . — angribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
