- Project Runeberg -  N. F. S. Grundtvig (Folkets Førere) /
33

(1917) [MARC] Author: Thomas Bredsdorff
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyaarsmorgen og Kirkens Genmæle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33
stendommen. Længe tumler han med det, saa længe,
indtil han er klar over, at det ikke bliver til nogen
Glæde for ham selv og ejheller vil faa nogen Betyd-
ning for andre. Han har kun arbejdet med Hovedet,
ikke af Hjærtet.
Grundtvig har aabenbart i længere Tid paa en Maade
kun levet i de ydre Kredse af sin Personlighed og dær
opbudt alle sin Tænkeevnes Kræfter. Han har derfor
slet ikke lagt Mærke til, at inderst inde i ham er det
begyndt at grønnes. Foraarsspirer er brudt igennem


hvem kan forklare hvorledes; den Slags er Aands-
livets mærkeligste Hemmeligheder. Men en Dag har
dette indre Foraar —
alt medens han tumler med sin
Vintergerning —
vokset sig saa stærkt, at det melder
sig med en Kraft, som naar Bøgeskoven springer ud
paa en eneste lun Nat. Og han føler med undrende
Taknemlighed, at det gamle er forbigangent og at alt
er blevet »nyt

maaske ikke uden om ham, men
uimodsigeligt inde i hans Hjærte. Og dette er det af-
gørende. Thi i samme Nu ser han paa sin Samtid med
andre Øjne: Folket stunder slet ikke mod Vinterdøden!
Nej, hvad han har stirret sig blind paa, var kun svin-
dende Frosttaager. Foraaret ogsaa i Folket maa være
nær. Ja, han ser det komme; Solen stiger over Skov
og Sø, mens Bladene glitrer og Voverne gløder i dens
Straaler. Og da bryder det frem fra hans Hjærte, det
mægtigste Digt, han har født, Nyaarsmorgen, med sit
fuldtonende „Guds Fred og Godmorgen —
paa Mark
og paa Fjæld!“ Det synger i ham med Morgenrødens
Jubel:
At Natten er svundet
med Skyggernes Hær,
og Solen oprundet
til heltelig Færd,
at glødende Voven
har favnet dens Glans,
Thomas Bredsdorff: N. F. S. Grundtvig. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 25 10:51:23 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fofonfsg/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free