Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
MATHILDE FIBIGER SOM LÆSER.
trængt af det store Minde? Det er, som om livert
Spørgsmaal, der med Alvor rører sig i Tiden, bliver
besvaret der med Evighedens Alvor: her finder
man en „Indøvelse i Kristendom", hvorunder Gud
overvinder Verden i et Menneskes Hjerte. Her lære
vi ikke at tage vort Løsen „Friked og Danskhed"
forfængeligt — thi hvem er fri i Sjæl og Tanke
som Leonore, der i Fængslet skriver sine
Heltinde-kistorier, selv den største af alle Heltinder? og hvor
kunne vi, som kos hende, lære, at Danskked ikke
bestaar i Ord men i Kraft?
Ja, hun er Danskkeden selv, kunde man sige.
Derfor møder vistnok enkver Dansk i denne Bog
noget længe kendt, elsket — ofte savnet, endskønt
vel næppe Nogen kar tænkt sig Leonore Ckristine
netop saaledes. I denne Aand blev hun modtaget,
saaledes vil hun bevares, voxe fast i Folkets Hjerte
og nære Daadskraften, Udkoldenkeden og
Trofast-keden, som fra gammel Tid danne dets Grundtræk.
— Saaledes soner kun paa dobbelt Maade, hvad
Ulfeld forbrød. Jeg har behøvet Tid til at skille de
To fra kinanden i min Opfattelse, eller rettere, til at
faa dem saaledes forenede, at kendes Uskyld kæver
kans Skyld.
Man kar prist det som et smukt Bevis paa det
„ædle" danske Folks Humanitet, at Skamstøtten for
Ulfeld er revet ned, og det kan i og for sig være
meget rigtigt, da Ingen tænkte paa, at den var til.
Men kvis dermed skal antydes, at vi Danske ikke se
ham i samme Lys som tidligere, saa var det i
Sandhed et sørgeligt Tegn! Nu, som altid, klæber „Spot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
