Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(I TÅ
Naar et »fornuftigt« Menneske vender sig bort fra Dans og Leg som fra
Daarskab, saa lukker han sig for noget. Og naar han forkaster Reli-
gionen med den Motivering, at Naturvidenskaben lærer ham Umuligheden
! af Mirakler, og at han vil leve i Sandhed, saa er denne Sandhedsform
| atter af lukket Natur. Men ogsaa ved den lukkede Sandhed støde vi
paa Artsforskel. De to nævnte Eksempler ere artsforskellige. I det sidst-
nævnte Tilfælde er Sandheden af en højere, abstrakt Art (Livssandhed)
end den, hvormed Manden vendte sig fra Dansen (konkret Sandhed).
Man hår altsaa Sandhed i to modsatte Betydninger eller
I = Former, saa indbyrdes forskellige, at hvad det ene Menneske kalder
i Livssandhed, kan det andet kalde for Livsløgn, og under hver af disse
i to Hovedformer have vi igen en hel Del indbyrdes meget forskellige
Årter, der maa vurderes paa forskellig Maade. Det synes indviklet.
I Det er den lukkede Gruppe, der i vore Dage aldeles har ind-
tørret Folk, Har man paa den aabne Sandheds Omraade muligen
i nu og da været for lidet hensyntagende til den aandelige Udvikling,
’ som man ikke ustraffet kan slaa en Streg over, saa ere Følgerne til
j Ulykke for Samfundet heller ikke udeblevne., Man er kommet ned
påa et Minimum. Nutildags kunne Folk neppe engang mere more sig
| i Sandhed. Det er ikke nogen Overdrivelse, at der i vor Tid lever
i Mennesker, der ikke have set aaben Sandhed siden deres Barndom —
som Børn have vi alle set den. Deres Tid — den eneste de have —
i gaar hen, uden at de egentlig nogensinde have aabnet sig for noget.
| Det er ufatteligt, hvilken Nøjsomhed der eksisterer i saa Henseende.
Man betragter denne Fattigdom som noget, der nu engang skal være,
| Der gives Mennesker, der overhovedet betragte det som usandt at
| aabne sig. De leve i en jævn lunket Lukkethed, saa længe det kan
| Saa, og naar det ikke kan gaa længere, gøre de op med en
| eller anden aandelig Fallit, ved hvilken de komme til den for dem
| overraskende Erfaring, at man ikke kan leve paa »Sandhed«. Det
er ikke saa sært; thi deres Sandhed er den lukkede. Oz man kan
ikke leve paa Lukkethed.
|
Alvor kan være ensbetydende med Sandhed, men kan ogsaa helt
udelukke Sandhed. Der gives en Alvor, man kan blive saa forunderlig
ked af; det er den, der almindelig præger sig paa Ansigterne af Gæster
i et Restaurationslokale. Naar man i et Provinshotel ser en Hotelgæst
sidde ved Vinduet med Avis, Sodavand, Cognak og Cigar, hørende paa den
uden for paa Torvet opstillede Regimentsmusiks Præstationer, kan der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
