Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den største Del af den tyske Embedsstand fra Slesvig, og
den Stilling, som Søren Thrige havde været udseet til
allerede for Krigen, havde igjen aabnet sig for ham. Han
var allerede udvalgt til Rector i Haderslev, og Talen var
kun om at besætte de øvrige Pladser ved den nye danske
Skole. Jeg talte med derom som om enhver anden Sag,
men, da han sagde til mig: »Har du Lyst til at være
med?« veed jeg med Sikkerhed, at jeg ikke før havde
tænkt derpaa. Men jeg pleier heller ikke at bruge Tid
til at tænke over en Beslutning og svarede øieblikkelig:
»Hvorfor ikke!« Og Sagen var afgjort.
Amalie og jeg kunde da strax gaa over til vor egen
Side af Sagen og dens nærmere Omstændigheder.
Kanonerne tordnede jo endnu paa Dannevirke, og ingen kunde
sige med Sikkerhed, om de tydske eller danske Aviser
havde Ret i, hvem der skulde blive Herrer i Slesvig. Det
var Galskab ikke at afvente de europæiske Tilstandes
Opklarelse. Vinteren maatte idetmindste gaa hen, for vi
kunde tænke paa at sætte Bo under kvindeligt Regimente.
Holm fandt dertil, at de 700 Rdl., jeg kunde faae i Løn,
selv om alt gik godt, ikke var nok til en Families
Fornødenheder, og Suhr, for hvem al Livet var Vinter,
ind-saae ikke, at een Vinter fortjente en Tanke, saameget mere
som alle Elskere, undtagen han selv, for ham var nogle
Narre.
Disse Betragtninger havde nu aldeles ingen Plads
fundet paa vor Fantasis righoldige Blade. Min Brud fandt
Embedsgagen stor nok, og det var hende, der forstod den
Sag, ikke jeg; den Mad, hun vilde sætte for mig, kunde
jeg sagtens spise. Kanonerne var høist tillokkende, det
var interessant at faae dem at høre. En ren Umulighed
var det at være Vintren over alene, idetmindste for mig.
Enden blev altsaa, at da jeg den 17. September havde
faaet at vide, at Madvig, den forestod den tilkommende
slesvigske Lærdom saavelsom al anden Lærdom, havde
indstillet mig, og han lod mig vide, at jeg kun skulde
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
