Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
PAA SKOLEEKSAMEN.
„hadde slig en vond kjærring" — vonde kjærringer
havde nok d e ogsaa raakt paa i verden!
Men nu har de smaa snart udtømt al sin
viden, og nu er det bare sangen igjen. Med et
hop er de ude af pulten og stiller sig op i ring,
haand i haand.
Og saa synger de, slig som bare barn kan
synge, om fugl og om fisk, om bjønn og om ræv,
om lek og om moro, om arbeide og om søvn, om
liv og om død, om engler og om al himlens,
himlens fryd — alt vælder ud fra friske
barnebryst i en eneste lys strøm. Og far og mor
løfter paa hodet, mens gamle minder river dem
ud af hverdagslivets slid, og de bæres af
barnesangen op mod den vaarblaa, tindrende himmel,
hvor Gud sidder og siger sit almægtige „bliv!"
til vaaren. End lystrer de ham baade paa fjeld
og i skog, end har han magt til at løsne de
vældige snefonner og en liden klar takkens taare fra
gamle, tørre hjerter.
Og de knokede, stive hænder folder sig til
bøn sammen med alle disse myge barnehænder,
som har saa let baade for at bede og takke.
Sammen med alle disse tillidsfulde barneøine, som
kan baade graate og le, som kan alt det, de
gamle ikke kan, hæver de blikket høit over livets
jammer og over jordens slid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
