Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
snart Dragen leged paa Bslgens Top.
Et Minnidraapa klang over Sjoen
til ham tilbage paa Dsdningsen,
et Velkomstkvad mod den Unge for,
han stod i Lyftingen ved sit Ror.
Men da han Hjemmet strsg tcet forbi,
hvor Alle stormede ned mod Stranden
med Raab, med undrende Syn paa Manden,
fom styred sjsstcerke Ski,
faldt Kveldsol rsdlig paa Sejl og Skjold
og paa den Hsje bag Kjcempevold.
Han styred Skibet ret lige paa,
saa rced de raabte: han vil forgaa!
Han vendte Skibet, saa der stod Gov,
og smilte mod dem: „Faar jeg nu Lov?"
Digtet sagdes bcevende, hsjtidelig, uden Spor
af Pral. De stod, som om der mellem dem var
studt en Straale op af Jorden med hundrede Fods
Stigning i Regnbueglans. Ingen talte, Ingen rsrte
sig; men Kaptejnen kunde ikke lcrngere holde dette
ud, han sprang op, pustede, lsftede sig og sagde: „la,
jeg ved ikle, hvorledes det er med Eder Andre; men
nåar jeg tages paa den Maade, saa maa jeg Fan
den —" nu bandte du igjen," sagde
den lille Pige og truede med Fingeren til ham; „nu
kommer Djcrvelen paa Timen og tar dig!" „la,
det er det Samme, Barnet mit, lad ham bare komme,
for nu maa jeg, Fanden gale, have en Fcrdre
landssang!" Og saa stemte han i med en Rost saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
