Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA FREDERIKS HOSPITAL.
87
være undselig og beskeden paa Vorherres Vegne.
Som Menneske er jeg saa ringe som Nogen,
ringere end du eller Nogen aner; men som Geni,
kvindelig Pedel, poetisk Rendekælling, eller hvad
du nu vil kalde det, der er jeg sikker. »Kun,
hvor jeg sendes, jeg gaar« — og derfor kender
jeg ikke til Blu, thi mig dømmer kun den, som
mig sendte.«
»Kun, hvor jeg sendes, jeg gaar« er et Citat
af det lille Forord i bunden Stil, hvormed hun
indleder sin Tragedie »Hagbart og Signe«. (Tre
Dramer). I de forudgaaende Linjer siger hun:
»Digterens Magt er ej min. Jeg skaber ej selv, men
hjemsøges
tit af straalende Syn. Saa længe de blænded mit Øje.«
Efterfølgende Uddrag af Breve fra disse i
aandelig Henseende saa stærkt bevægede Aar af
hendes Liv ere bedst egnede til at give hendes
ejendommelige Personlighed den rette Belysning.*)
*) I det Brev, Pastor J. Fibiger tilskrev denne Biografis
Forf. ved Oversendelsen af Ilias Breve til ham, hendes
kæreste og fortroligste Ven fra Ungdomsdagene indtil
hendes Død, skriver han i Efteraaret 1891:
»En ikke saa liden Vanskelighed bliver dog at
overvinde i den fuldkomne Mangel paa de tilsvarende Breve
fra mig. De ere nu engang borte, som alle hendes andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
