Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MÅLTID FOR DE DØDE
Vi er vant til, når vi ser ud over menneskenes
vrimlende mængde, over de talløse folkeslag, der færdes på
jorden, som regel først at lægge mærke til de mange
forskelle, der møder öjet, hvergang man fra sit eget hjem sér
ud omkring sig i øst og vest, i syd og nord; sjældnere
tænker man på, at alle folkene er af ét blod, og at der
blandt alt det meget fremmede, som forvilder og skiller,
er visse træk, der allevegne møder, og som samler og
forbinder.
Døden venter os alle uden undtagelse, og det er så
sandt som det visseste, når vi står ved en åben grav og
synger: »her mødes alle veje!« En grav får vi alle, hvor
det saa forresten bliver. Har samfundet ikke andet at give
en forkommen stakkel, en grav bliver der råd til. Men
hvad så? Hvor er de dybe, skjulte veje, ad hvilke sjælen
går?
Derover har alle slægter grublet, og jeg beder jo så om
læsernes tålmod, når jeg fører dem gennem skyggernes
mørke verden, jeg håber, at stjærnen, som lyste for Indiens
vismænd, skal også vise os vej, så vi når frem til det sted,
hvor den blev stående over krybben, den første seng på
jorderige for den lille fattige dreng, der blev verdens frelser;
— men også vor vej bliver lang.
Slægterne har altså grublet over døden og den dødes
kår; barnlig, som naturfolk tænker og taler, har deres
tankegang været. Legemet bliver tilbage, »sjælen« har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0016.html
