Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGES SPERO. ILILJE
det uendelige Rum. Før Jorden var til, har der fra
Evighed af været Kloder, hvor Menneskeheder har
bygget og boet; og naar en Gang vor Planet har
draget sit sidste Suk, og den sidste Menneskefamilie
sover den evige Søvn ved Bredden af den sidste
aabne" Lagune i den store Isørken, da vil de utallige
Sole endnu straale ude i Verdensrummet, og Morgen
og Aften, Vaar og Høst vil vexle paa andre Kloder,
hvor andre Sole bringer Blomster til at spire og
knoppes omkaps med Forhaabninger og Glæder.
Det grænseløse Rum er opfyldt af Himmellegemer,
som snart er Vugger, snart Grave for Menneske-
heder. Men Liv, Tanke og evigt Fremskridt —
det er Skabningens Endemaal.
»Jorden er en Fixstjærnes Drabant. Nu som i
Fremtiden er vi Borgere i Himlens store Fædreland.
Og enten vi er ;vidende derom eller ej, lever vi dog
i Virkeligheden 7—//erm Stjærnerne.«
Saaledes drøftede de to Venner i Fællesskab de
alvorlige Problemer, som sysselsatte deres Tanker.
Naar de fandt en Løsning, om den end var ufuld-
stændig, følte de en virkelig Lykke over at have
naaet et Skridt frem mod Udforskningen af det
ukendte Land, og de kunde da give sig til at
passiare med mere Ro om Livets almindelige An-
liggender. Det var to Aander, som i lige bræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
