- Project Runeberg -  Verdens undergang /
210

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 FORVANDLINGER,

alt det nuværende faste Land synke ned paa Havets Bund
og nye Verdensdele dukke op i Sollyset. — Alt en Følge af
en Række yderst langsomme Forandringer i Jordskorpen,
hvis Tykkelse og Tæthed varierer med de forskellige Egne,
og hvis Tryk paa vor Planeis endnu bløde og bevægelige
Indre kan sætte de slørste Landstrækninger i en for os
umærkelig Svingning. En ringe Forandring af Ligevægten,
en ubetydelig vippende Bevægelse, ofte ikke en Gang hun-
drede Meter (af de tolv tusinde Kilometer, Jordens Diameter
udgør) er tilstrækkelig til at forandre Verdens Udscende.

Og om vi overskuer Jordens hele Historie, ikke udmaalt
i Perioder paa ti, tyve eller tredive tusinde Aar, men f. Eks.
paa hundrede tusinde Aar, kommer vi til den Erkendelse,
at Klodens Overflade i Løbet af en halv Snes saadanne store
Epoker, eller en Million Aar, mange Gange er bleven totalt
forandret, især paa visse Punkter, hvor de indre og ydre
Kræfter har været særlig virksomme.

Gaar vi et Par Millioner Aar frem i Tiden, er det, som
om vi overværede vidunderlige Ebbe- og Flodbevægelser i
alle levende Væsener og i alle Ting. Hvor mange Gange i et
saadant Spand af Tid paa et eller to tusinde Aartusinder —
hvor mange Gange har Havet ikke rullet sine Bølger hen
over Menneskeslægtens gamle Storbyer! Og hvor mange Gange
er ikke det faste Land, jomfrueligt og forynget, paa ny duk-
ket frem af Oceanets Afgrunde! I de primitive Perioder, da
vor Klode endnu var hed og flydende, kun dækket paa Over-
fladen af en tynd, størknet Skorpe over et brændende Indre,
foregik saadanne Forandringer gennem pludselige Revolu-
tioner: Sammenstyrtninger, Hævninger eller Sænkninger af
Niveauet, naturlige Dæmningers Gennembrydning, Jordskælv,
vulkanske Udbrud og Bjerge, der pressedes i Vejret ved
underjordiske Kræfter. Men senere, da hin Overfladeskorpe
lidt efter lidt var bleven tykkere og fastere, blev Forvand-
lingerne langsommere. Jordklodens gradvise Sammentrækning
havde havt til Følge, at der dannede sig store tomme Rum
under den faste Skal, at forskellige Dele af denne Skal styr-
lede ned paa den bløde Kærne, og endelig, at der opstod
vippende Bevægelser, som omdannede Overfladens Relief.

Endnu senere havde udenfra virkende Kræfter begyndt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free