Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 ÆLDRE SPAADOMME OM VERDENS UNDERGANG.
Borg og Provins mod Provins, man var saa udplyndret, at
Markerne ikke mere blev dyrkede. Tre Aar i Træk regnede
det, saa at man
hverken kunde
saa eller høste.
Jorden gav ikke
længere nogen
Afgrøde, og man
opgav at dyrke
den. »En Tønde
Korn,« skrev
Raoul Glaber,
»kostede tre-
sindstyve Guld-
stykker. De Rige
blev magre og
blege, de Fattige
gnavede spaa
Rødder, som de
fandt i Skovene.
Adskillige kunde modstaa Fristelsen til at æde Men-
neskekød. Paa Vejene blev den Svagere overfaldet af den
Stærkere, som sønderrev, stegte og aad ham. Nogle fandt
paa at lokke Børn ved Hjælp af et Æg eller en Frugt hen
påa ensomme Steder for saa at fortære dem. Dette Vanvid,
dette Raseri gik saa vidt, at Dyret var mere i Sikkerhed for
Børn dræbte deres Forældre for at
æde dem, Mødre spiste deres egne Børn. Som om man virke-
lig havde indført den Skik at spise Menneskekød, var der
En, der dristede sig til at falbyde saadant Kød offentlig paa
Markedet i Tournus. Han nægtede ikke dette og blev brændt.
Ånden
Kød op og aad det. Han blev ogsaa brændt.«
Det er en Samtidig, ofte Øjenvidne til de skildrede Be-
givenheder, her taler. Menneskene dør alle Vegne af Sult,
eller de opholder Livet ved alt Slags Kryb, urene Dyr og
Menneskekød. I Skoven ved Måcon, tæt ved en til Sankt
Johannes indviet Kirke, havde en Morder inde i Tykningen
bygget sig en Hytte, hvor han slagtede de Pilegrimme og
Hungersnøden i det 11. Aarhundrede.
ikke
sit Liv end Mennesket.
En gik saa om Natten hen og gravede det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
