Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes nu ogsaa, dersom Branden er voldt af Folk. Kvinderne
skal da vise mig, hvad de har faaet paa hvert Sted. Men jeg vil
ikke have mere med den Sag at gjore, dersom det hele blir
op-klaret.« De gik ind paa dette og för siden hjem. Mord sendte
Kvinder omkring i Bygden, og de var borte en halv Maaned. Da
de kom hjem igjen, havde de store Byrder med sig. Mord spurgte,
hvor de havde faaet mest. De sagde, at paa Lidarende havde de
faaet mest, og Flallgerd havde vasret den gavmildeste. Han spurgte,
hvad de havde faaet der. »Ost,« svarte de. Han bad om at faa
se den. De viste ham den; det var mange Sneider; han tog dem
og gjemte dem. Lidt efter för han til Otkel og bad ham tage frem
Thorgerds1) Osteform. Saa blev gjort. De lagde Sneiderne ned i,
og de passede fuldkommen i Osteformen. De saa da, at Hallgerd
havde givet Kvinderne en hel Ost. Da sagde Mord: »Nu kan I
se, at Hallgerd maa have stjaalet Osten.« De lagde alle Beviser
sammen og fandt, at han havde Ret. Mord sagde nu, at han syntes
sig at have gjort sit i den Sag. De skiltes dermed.
Kolskjeg kom en Dag til Gunnar og sagde: »Ilde er det;
men det er gjaings Tale, at Hallgerd har stjaalet og voldt den store
Skade paa Kirkeb0.« Gunnar sagde, at han troede, det var saa.
»Men hvad er at gjore?« sagde han. Kolskjeg svarte: »Alle
maa finde, at det tilkommer dig at bode for din Kone. Jeg synes,
det Bedste var, at du reiste til Otkel og gjorde ham gode Tilbud.«
»Dette er vel talt,« sagde Gunnar, »og saa skal ske.« Lidt efter
sendte Gunnar Bud efter Thraain Sigfusson og Lambe Sigurdsson,
og de kom straks. Gunnar sagde dem, hvad han agtede at gjore.
De var enige i, at dette var det retteste. Gunnar red selv tolvte
til Kirkebo og lod Otkel bede om at komme ud. Skamkel var der
og sagde: »Jeg skal gaa ud med dig; det sporges nu, om hvem
der er klogest. Jeg vilde gjerne vaere dig neermest, naar du mest
traenger til det. og nu gjzelder det. Det synes mig raadeligst, at du
tager Munden dygtig fuld.« Dermed gik de ud, Otkel og Skamkel,
Hallkel og Hallbjarn. De hilste paa Gunnar. Han hilste dem igjen.
Otkel sporger, hvor han agtede sig hen. »Ikke lamgere end hid,«
sagde Gunnar; »og mit Erende er at sige dig om den store Skade,
som ha:ndte her, at den er voldt af min Kone og den Trasl, som jeg
kjobte af dig.« »Sligt var at vente,« sagde Hallbjorn. Gunnar sagde:
»Jeg vil nu gjore dig godt Tilbud: at de bedste Majnd i Bygden
]) Otkels Kone.
Vore Fcedres Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
